Guides

Det basale om optioner: Introduktion

Nu til dags indeholder mange investorers porteføljer investeringer såsom investeringsforeninger, aktier og obligationer. Men mængden af de forskellige værdipapirer, du har til rådighed, ender ikke der. Et andet type værdipapir, kaldet en option, repræsenterer en hel verden af muligheder til de sofistikerede investorer.

Kraften i optioner ligger i deres alsidighed. De giver dig mulighed for at tilpasse eller justere din position, så den passer med den situation, der måtte opstå. Optioner kan være lige så spekulative og konservative, som du ønsker. Det betyder, at du kan gøre alt fra at beskytte en position fra at falde til uden lige at spille/satse på bevægelsen af et marked eller indeks.

Denne alsidighed kommer dog ikke uden en konsekvens. Optioner er indviklede værdipapirer, og de kan være ekstremt risikofyldte. Det er derfor, du vil se en disclaimer som følgende, når du handler optioner:

Optioner involverer risici og passer ikke til alle. Optionshandel kan være spekulativt af natur og bærer betydelig risiko for tab. Invester kun med risikokapital.

Uanset hvad andre fortæller dig, involverer optionshandel risiko, specielt hvis du ikke ved, hvad du laver. På grund af dette anbefaler mange dig at styre uden om optioner og glemme alt om deres eksistens.

På den anden side kan det at være ignorant over for enhver type investering placere dig i en svag position. Måske passer den spekulative natur af optioner ikke lige din stil. Det er ikke noget problem – så lad vær med at spekulere i optioner. Men før du vælger ikke at investere i optioner, bør du kunne forstå dem. Ikke at lære hvordan optioner virker er lige så farligt som at hoppe direkte i: Hvis du ikke kender til optioner, vil du ikke kun forspilde et værktøj, som du vil kunne drage fordel af at bruge, men du vil også mangle indsigt i virkemåden i en af verdens største magistrater. Hvad end det er til at risikoafdække risikoen af udenlandske transaktioner eller til at give medarbejdere ejerskab i form af aktieoptioner bruger mange internationale virksomheder i dag optioner af en eller anden form.

Denne guide vil introducere dig til de fundamentale faktorer omkring optioner. Husk på, at de fleste optionstradere har mange års erfaring, så du skal ikke forvente at blive en ekspert direkte efter, du har læst denne guide. Hvis du ikke kender til, hvordan aktiemarkedet fungerer, råder jeg dig til at læse denne guide til aktier først.

 

Det basale om optioner: Hvad er optioner?

En option er en kontrakt, der giver køberen retten (men ikke forpligtelsen) til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en bestemt pris på en bestemt dato. Dette er definitionen på europæiske optioner. Amerikanske optioner giver dig også muligheden for at sælge det underliggende aktiv før udløbsdatoen. En option er (ligesom en aktie og en obligation) et værdipapir. Det er også en bindende kontrakt med strengt definerede vilkår og egenskaber.

Stadig forvirret? Idéen bag en option opstår i mange hverdagssituationer. Lad os for eksempel sige, at du opdager et hus, som du ville elske at købe. Uheldigvis vil du ikke have pengene til at kunne betale for det før om tre måneder. Du tager en snak med ejeren og forhandler en aftale, der giver dig muligheden for at købe huset om tre måneder til en pris på 2.000.000 kr. Ejeren bliver enig, men du skal betale en pris på 30.000 kr. for denne mulighed.

Overvej nu, at to teoretiske situationer opstår:

  1. Det bliver opdaget at dette hus faktisk er Elvis’ sande fødested! Som resultat stiger markedsværdien af huset i vejret til en værdi af 10.000.000 kr. Fordi ejeren solgte dig optionen, er han forpligtet til at sælge dig huset for 2.000.000 kr. Det vil sige, at du til sidst står til at tjene 7.970.000 kr. (10 mio. – 2 mio. – 30.000).
  2. Mens du gennemser huset, opdager du ikke kun at væggene er fyldte med asbest, men at det også spøger på soveværelset. Oven i dét er der en familie af overintelligente rotter, som har bygget en fæstning i kælderen. Du troede måske, du havde fundet dit drømmehus, men nu finder du det værdiløst. På den positive side, fordi du købte optioner, er du ikke forpligtet til at gennemføre salget. Selvfølgelig vil du stadig tabe de 30.000 kr., som var prisen på optionen.

Dette eksempel demonstrerer to meget vigtige pointer. For det første, når du køber en option, har du retten, men ikke forpligtelsen, til at gøre noget. Du kan altid lade optionen løbe ud, hvorefter optionen bliver værdiløs. Hvis det sker, taber du 100% af din investering, hvilket er den mængde penge, som du betalte for optionen. For det andet er en option blot en kontrakt, der har med et underliggende aktiv at gøre. Af denne grund bliver optioner kaldt derivater, hvilket betyder, at en option udleder sin værdi fra noget andet. I vores eksempel er huset det underliggende aktiv. For det meste er det underliggende aktiv en aktie eller et indeks.

 

Call og put

De to typer af optioner er call og put:

En call option giver ejeren retten til at købe et aktiv til en bestemt pris efter en specifik tidsperiode. Call optioner er næsten ligesom at have en lang position i en aktie. Købere af call optioner håber, at aktien vil stige væsentligt i værdi, før optionen udløber. En put option giver ejeren retten til at sælge et aktiv til en bestemt pris efter en specifik tidsperiode. Put optioner er næsten ligesom at have en kort position i en aktie. Købere af put optioner håber, at prisen på aktien vil falde før optionen udløber.

Husk: At amerikanske optioner giver muligheden for at udnytte optionen inden optionen udløber, mens man ved europæiske optioner kun kan udnytte den på udløbsdatoen.

 

Deltagere på optionsmarkedet

Der er fire typer deltagere på optionsmarkedet afhængig af den position, de indtager:

  1. Købere af calls
  2. Sælgere af calls
  3. Købere af puts
  4. Sælgere af puts

Folk der køber optioner hedder indehavere/ejere/holdere, og de der sælger optioner hedder udstedere; oven i dét ses det som at købere har en lang position, og sælgere har en kort position.

Her er den vigtige adskillelse mellem købere og sælgere:

  • Call-ejere og put-ejere (købere) er ikke forpligtet til at købe eller sælge. De har valget om at udnytte deres ret, hvis de vælger at gøre det.
  • Call-udstedere og put-udstedere (sælgere) er dog forpligtet til at købe eller sælge.

Hvis det hele virker indviklet og forvirrende, så bare rolig – det er det også. Af denne grund vil vi tage et kig på optioner fra køberens synspunkt. At sælge optioner er mere kompliceret og kan være endnu mere risikofyldt.

 

Optionssprog

For at handle optioner bør du kende terminologien og de fagsprog, som er forbundet med optionsmarkedet.

Prisen, som en underliggende aktie kan købes eller sælges til, hedder strikekursen. Dette er prisen som en aktiekurs skal stige over (for calls) eller ryge under (for puts) før en position kan udnyttes med profit. Alt dette skal ske før udløbsdatoen.

Optioner kan handles på flere forskellige optionsbørser som Chicago Board Options Exchange (CBOE ) eller europæiske optionsbørser som Euronext Amsterdam, Euronext Paris, Eurex eller LSE. Disse har faste strikekurser og udløbsdatoer. Hver listet option repræsenterer 100 aktier af en virksomheds aktie.

For call optioner bliver de set som at være in-the-money, når aktiekursen ligger over strikekursen. En put option er in-the-money, når aktiekursen ligger under strikekursen. Den mængde som optionen er in-the-money med er kendt som optionens indre værdi.

Den totale omkostning (prisen) på optionen hedder præmien. Denne pris er fastsat via faktorer, der inkluderer aktiekursen, strikekursen, tid til udløb (tidsværdi) og volatilitet. På grund af alle disse faktorer er det kompliceret at fastsætte optionspræmien, og det rækker ud over denne guide.

 

Det basale om optioner: Hvorfor bruge optioner?

Der er to hovedgrunde til, hvorfor en investor skulle bruge optioner: til at spekulere og risikoafdække.

 

Spekulation

Du kan se på spekulation som at spille/satse på bevægelsen af et værdipapir. Fordelen ved optioner er, at du ikke er begrænset til at tjene penge, kun når markedet går op. På grund af alsidigheden hos optioner kan du også tjene penge, når markedet går ned eller sidelæns.

Spekulation er territoriet hvor de store penge tjenes – og tabes. Brugen af optioner i denne forstand er grunden til, at optioner har fået ryet for at være risikable. Dette er fordi, du skal have ret i at bestemme ikke kun retningen af aktiens bevægelse, men også kraften og timingen af denne bevægelse, når du køber en option. For at lykkes skal du korrekt spå, hvad end en aktie vil gå op eller ned, og du skal have ret i, hvor meget kursen vil ændre sig samt tidsrammen, som alt dette skal ske inden for. Og glem ikke kommissioner! Kombinationerne af disse faktorer betyder, at oddsene er imod dig.

Så hvorfor spekulerer folk i optioner, hvis oddsene er så skæve? Udover alsidighed handler det også om gearing. Når du kontrollerer 100 aktier med én kontrakt, kræver det ikke en særlig stor prisbevægelse at generere en væsentlig profit.

 

Risikodækning

Den anden funktion af optioner er risikodækning. Tænk på dette som en forsikring. Ligesom at du forsikrer dit hus eller din bil, kan optioner bruges til at forsikre dine investeringer mod nedtur. Kritikere af optioner siger, at hvis du er så usikker på dit aktievalg, at du skal have en form for forsikring, bør du ikke foretage investeringen. På den anden side er der ingen tvivl om, at risikodækningsstrategier kan være brugbare, specielt hos større institutioner. Selv den private investor kan drage fordel af det. Forestil dig, at du vil udnytte teknologiaktier og deres positive effekt, men lad os sige, at du gerne vil begrænse dine tab. Via brug af optioner har du mulighed for at begrænse minussiden, mens du fuldt ud kan nyde plussiden på en omkostningseffektiv måde.

 

Lidt ekstra om aktieoptioner

Selvom medarbejderaktieoptioner ikke er tilgængelige for alle, kan disse type optioner på en måde også kategoriseres som en tredje grund til at bruge optioner. Mange virksomheder bruger aktieoptioner som en måde at tiltrække og beholde talentfulde medarbejdere, specielt ledere.

 

Det basale om optioner: Hvordan optioner fungerer

Nu da du kender til det basale omkring optioner, er der her et eksempel på, hvordan de virker. Vi bruger et opdigtet selskab kaldet Pers Bildæk A/S.

Lad os sige at aktiekursen hos Pers Bildæk A/S d. 1. maj lå på 67 kr. og præmien (prisen) er 3,15 kr. for en Juli 70 call option, hvilket indikerer, at udløbsdaten er den tredje fredag i Juli, og at strikekursen er 70 kr. Den totale pris på kontrakten er 3,15 kr. * 100 = 315 kr. I realiteten skal du også indregne kommissioner, men vi ignorerer dem i dette eksempel.

Husk, at en aktieoption er muligheden for at købe 100 aktier; det er derfor du bør gange kontrakten med 100 for at få den totale pris. Strikekursen på 70 kr. betyder, at aktiekursen skal stige over 70 kr., før call optionen er noget værd; ydermere, fordi kontrakten koster 3,15 kr./aktie, så vil nulresultatet ligge på 73,15 kr.

Når aktiekursen er 67 kr., er den lavere end 70 kr. strikekursen, så optionen er værdiløs. Men glem ikke, at du har betalt 315 kr. for optionen, så du ligger på nuværende tidspunkt i minus med denne mængde.

Tre uger senere ligger aktiekursen på 78 kr. Optionskontrakten er steget sammen med aktiekursen og er nu 8,25 kr. * 100 = 825 kr. værd. Træk det du har betalt for optionen fra, og din profit bliver (8,25 kr. – 3,15 kr.) * 100 = 510 kr. Du har næsten fordoblet dine penge på kun tre uger! Du kunne sælge dine optioner, hvilket hedder at ”lukke din position”, og tage din profit – medmindre du selvfølgelig tror, at aktiekursen vil fortsætte med at stige. For dette eksempels skyld, lad os da sige, at vi lader den køre.

Ved udløbsdatoen falder prisen til 62 kr. Fordi dette er mindre end vores 70 kr. strikekurs, og der ikke er mere tid tilbage, er optionskontrakten værdiløs. Vi er nu nede med vores originale investering på 315 kr.

For at opsummere, er her hvad der skete med vores optionsinvestering:

Option fra gevinst til tab
Prissvingningerne for denne kontrakt fra højt til lavt var 825 kr., hvilket ville have givet os over det dobbelte af vores originale investering. Det er gearing i aktion.

 

Udnyttelse vs salg

Indtil videre har vi talt om optioner som retten til at købe eller sælge (udnytte) det underliggende aktie. Dette er sandt, men i realiteten bliver størstedelen af optionerne faktisk ikke udnyttet.

I vores eksempel kunne du tjene penge ved at udnytte til 70 kr. og så sælge aktien tilbage i markedet for 78 kr., hvilket ville give en profit på 8 kr./aktie. Du kunne også beholde aktien, velvidende om at du har kunne købe den til en discountpris i forhold til den nuværende værdi.

Dog vælger indehavere størstedelen af gangene at tage deres profit ved at sælge deres position. Det betyder, at indehaverne sælger deres option i markedet, og udstedere køber deres position tilbage for at lukke den. Ifølge CBOE er det kun 10% af alle optioner, der bliver udnyttet, hvor 60% bliver solgt videre og 30% udløber værdiløst.

 

Indre værdi og tidsværdi

Det er nu på tide at forklare lidt mere omkring prissættelse hos optioner. I vores eksempel gik præmien (prisen) på optionen fra 3,15 kr. til 8,25 kr. Disse svingninger kan forklares via indre værdi og tidsværdi.

I bund og grund er optionens præmie dens indre værdi + tidsværdi. Husk at den indre værdi er den mængde penge, som er in-the-money. Tidsværdi repræsenterer muligheden for, at optionen stiger i værdi. Så prisen på optionen som er brugt i vores eksempel kan ses som følgende:

Præmie = Indre værdi + Tidsværdi

8,25 kr. = 8 kr. + 0,25 kr.

I det virkelige liv handles optioner næsten altid over den indre værdi.

 

Det basale om optioner: Typer af optioner

Der er to hovedtyper af optioner:

  • Amerikanske optioner kan udnyttes ved ethvert givet tidspunkt mellem købsdatoen og udløbsdatoen. De mest handlede optioner er af denne type.
  • Europæiske optioner er forskellige fra amerikanske optioner, da de kun kan udnyttes på udløbsdatoen.

Adskillelsen mellem amerikanske og europæiske optioner har intet at gøre med den geografiske lokalitet.

 

Langsigtede optioner

Indtil videre har vi kun diskuteret optioner i en kontekst på kort sigt. Der er også optioner med holdetider på et, to eller flere år, hvilket kan være mere appellerende for langsigtede investorer.

Disse optioner hedder ”long-term equity anticipation securities” (LEAPS). LEAPS ligner meget almindelige optioner, de har dog meget længere tidsperioder. De er ikke tilgængelige med aktier som underliggende aktiv.

 

Eksotiske optioner

De simple call – og put optioner, som vi har diskuteret, bliver ofte refereret til som plain vanilla optioner. Selvom emnet omkring optioner kan være svært at forstå i starten, er disse plain vanilla optioner det nemmeste at forstå.

På grund af optioners alsidighed er der mange typer og variationer af optioner. Ikke-standard optioner hedder eksotiske optioner, som ofte er variationer af optioner med nogle få eller mange modificeringer.

 

Det basale om optioner: Hvordan man læser en optionstabel

Som flere og flere tradere har lært om de potentielle muligheder, hvad angår optioner, har handelsvolumen hos optioner på børsen formeret sig hastigt over de seneste år. Denne trend er også blevet drevet af indførslen af elektronisk handel. Nogle tradere bruger optioner til at spekulere på kursretninger, andre til at risikoafdække nuværende eller forventede investeringer og andre til at skabe unikke positioner, der kan skabe fordele, som ikke almindeligvis er tilgængelig hos traderen ved bare at investere i det underliggende aktiv, indeks eller future (for eksempel evnen til at tjene penge på det underliggende aktiv, hvis aktivet står stille). Uanset tradernes hensigt er en af nøglerne til succes at vælge den rette option (eller kombination af optioner), som er nødvendig(e) til at skabe en position med det ønskede risiko/gevinst forhold. Derfor kigger den kløgtige trader i dag typisk på mere sofistikerede data, når det handler om optioner end traderne i fortiden.

 

De gamle dages optionstabeller

I ”de gamle dage” plejede nogle aviser at vise tabeller og rækker af næsten ulæselig optionsdata dybt inden i den finansielle sektion som vist nedenfor.

Optionstabel i en gammel avis

Disse gamle optionstabeller viste bare, om optionen var call eller put, strikekursen, den seneste pris på optionen og i nogle tilfælde volumen. Mens dette er helt fint, har mange af i dags optionstradere en større forståelse for de variabler, der driver optionshandel. Iblandt disse er antal af ”græske” variable, der forudsætter optionens volatilitet og alle de vigtige bud/udbud spredninger.

Som resultat finder flere og flere tradere deres optionsdata via online-kilder. Mens hver kilde har dens egen format til at præsentere data, er nøglevariablerne inkluderet i nedenstående optionstabel. De variabler som er inkluderet i denne tabel er de mest brugte af nutidens mere uddannede trader.

En moderne og online optionstabel

Dataen i ovenstående figur giver følgende information:

Kolonne 1 – OpSym: Dette felt betegner det underliggende aktiesymbol (IBM), kontraktens måned og år (MAR10 betyder marts 2010), strikekursen (110, 115, 120 osv.) og hvad end det er en call – eller put option. (C eller P)

Kolonne 2 – Bid (pts): ”Budprisen” er den seneste pris tilbudt af en market maker til at købe en bestemt option. Det betyder, at hvis du lægger en ”markedsordre” til at sælge en marts 2010, 125 call option, så vil du sælge den til en budpris på 3,40$.

Kolonne 3 – Ask (pts): ”Udbudsprisen” er den seneste pris tilbud af en market maker til at sælge en bestemt option. Det betyder, at hvis du lægger en ”markedsordre” til at købe en marts 2010, 125 call option, så vil du købe den til en udbudspris på 3,50$.

BEMÆRK: At købe til budpris og sælge til udbudspris er måden market makere tjener penge. Det er vigtigt for en optionstrader at overveje forskellen mellem bud- og udbudsprisen, når man overvejer en handel. Jo mere aktiv optionen er, jo tættere er bud/udbud spredningen (hvilket er godt). En bred spredning kan være problematisk for en trader, specielt den kortsigtede. Hvis buddet ligger på 3,40$ og udbuddet ligger på 3,50$, betyder det, at hvis du købte optionen (til 3,50$) og senere skiftede mening og derfor solgte den igen (til 3,40$), så vil du tabe -2,85% af din investering, uanset om optionens pris er uændret. ((3,40-3,50)/3,50).

Kolonne 4 – Extrinsic Bid/Ask (pts): Denne kolonne viser mængden af tidspræmie indbygget i prisen på hver option (i dette eksempel er der to priser: en baseret på budprisen og den anden baseret på udbudsprisen). Det er vigtigt at understrege, fordi alle optioner mister hele deres tidspræmie, når optionen udløber. Så denne værdi reflekterer hele tidspræmien, som på nuværende tidspunkt er indbygget i optionens pris.

Kolonne 5 – Implied Volatility (IV) Bid/Ask (%): Denne værdi er beregnet via en optionsprismodel såsom Black-Scholes modellen og repræsenterer niveauet af forventet fremtidig volatilitet baseret på den nuværende pris på optionen og andre kendte optionsprisvariabler (der inkluderer tid til udløb, forskellen mellem strikekurs og aktiekurs og en teoretisk risikofri rentesats). Jo højere IV Bid/Ask (%) er, jo mere tidspræmie er der indbygget i optionens pris og omvendt. Hvis du har adgang til det historiske register af IV værdier for værdipapiret, kan du bestemme, om det nuværende niveau af ydre værdi på nuværende tidspunkt er i den høje ende (god til at udstede optioner) eller lave ende (god til at købe optioner).

Kolonne 6 – Delta Bid/Ask (%): Delta er et en græsk værdi, som er udledt fra en optionsprismodel. Delta for en call option kan ligge på 0 til 100 (og for en put option fra 0 til -100). Det nuværende risiko/gevinst forhold der er ved at eje en call option med en delta på 50 er sådan set det samme som at eje 50 aktier. Hvis aktien stiger med én, så vil optionen groft sagt stige med en halv. Jo mere en option er in-the-money, jo mere agerer optionen som en aktie. Med andre ord, jo tættere på 100 optionens delta er, jo mere agerer optionen som det underliggende aktiv.

Kolonne 7 – Gamma Bid/Ask (%): Gamma er en anden græsk værdi, som er udledt fra en optionsprismodel. Gamma fortæller dig, hvor mange deltaer optionen vil få eller tabe, hvis den underliggende aktie stiger med én. Hvis vi for eksempel købte marts 2010 125 call optionen til 3,50$, ville vi have en delta på 58,20. Med andre ord, hvis IBM aktien stiger med en dollar, så ville denne option groft sagt stige med 0,582 dollars i værdi. Og hvis aktiekursen i dag stiger med én, så vil denne option forøge sin delta med 5,65 (den nuværende gamma værdi) og vi ville så have en delta på 63,85. Derfra ville endnu en stigning på én i aktiekursen resultere i en prisstigning i optionen med 0,6385$.

Kolonne 8 – Vega Bid/Ask (pts/% IV): Vega er en græsk værdi, der indikerer mængden som optionens pris vil forventes at stige eller falde med udelukkende via en stigning på én i den antydede volatilitet. Så ved igen at kigge på marts 2010 125 call optionen kan vi se, at hvis volatiliteten steg med én – fra 19,04% til 20,04%, så ville prisen på denne option stige med 0,141$. Dette indikerer, hvorfor det er at foretrække at købe optioner, når volatiliteten er lav (du betaler en relativt mindre tidspræmie, og en efterfølgende stigning i IV ville pumpe prisen på optionen) og udstede optioner, når volatiliteten er høj.

Kolonne 9 – Theta Bid/Ask (pts/day): Som sagt tidligere mister alle optioner al tidspræmie ved udløb. Som tillæg accelererer ”tidsforfaldet” (som det er kendt som), når udløbsdatoen nærmer sig. Theta er en græsk værdi, der indikerer, hvor meget værdi en option vil tabe, når der går en dag. Ifølge vores tabel vil vores marts 2010 125 call option tabe 0,0431$ i værdi, når der er gået en dag, selv hvis optionen og alle de andre græske værdi er uændrede.

Kolonne 10 – Volume: Dette fortæller dig i bund og grund, hvor mange kontrakter af en bestemt option, som er blevet handlet igennem den seneste session. Ofte (ikke altid) vil optioner med større volumen have en relativt tættere bud/udbud spredning, da konkurrencen om at købe og sælge disse optioner er større.

Kolonne 11 – Open interest: Denne værdi indikerer det totale antal af kontrakter af en bestemt option, som er blevet åbnet men ikke udbudt endnu.

Kolonne 12 – Strike: Dette er strikekursen.

Dette var en tabel over nogle call optioner. En tabel over put optioner ville ligne meget men med få forskelligheder:

  • Call optioner er dyrere jo lavere strikekursen er, put optioner er dyrere jo højere strikekursen er. Dette er fordi, hvert efterfølgende strikekurs enten er mindre in-the-money eller mere out-of-the-money, så hver indeholder lavere ”indre værdi” end optionen med en mindre strikekurs. Med put optioner er det omvendt.
  • Hos call optioner er deltaværdierne positive og er højere ved en lavere strikekurs. Hos put optioner er deltaværdierne negative og er højere ved en højere strikekurs.

 

Det basale om optioner: Konklusion

Jeg håber denne guide har givet dig noget indsigt i verdenen af optioner. Igen bør du bemærke, at optioner ikke er for alle investorer. Optioner er sofistikerede tradingværktøjer, som kan være farlige, hvis du ikke uddanner dig selv, før du bruger dem. Vær venlig at bruge denne guide som et springbræt til at lære mere om optioner.

Lad os opsummere:

  • En option er en kontrakt, der giver køberen retten men ikke forpligtelsen til at købe eller sælge et underliggende aktiv til at specifik pris før/på en bestemt dato.
  • Optioner er derivater, fordi de udleder deres værdi fra en underliggende aktiv.
  • En call option giver indehaveren retten til at købe et aktiv til en bestemt pris inden for eller på en bestemt tidsperiode.
  • En put option giver indehaveren retten til at sælge et aktiv til en bestemt pris inden for eller på en bestemt tidsperiode.
  • Der findes fire typer deltagere på optionsmarkedet: købere af calls, sælgere af calls, købere af puts og sælgere af puts.
  • Prisen, som det underliggende aktiv kan købes eller sælges til, hedder strikekursen.
  • Den totale omkostning for en option hedder præmien, som er fastsat via faktorer som aktiekursen, strikekursen og tid til udløb.
  • En aktieoption repræsenterer 100 aktier af den underliggende aktie.
  • Investorer kan bruge optioner til både at risikoafdække og spekulere.
  • De to hovedkategorier af optioner er amerikanske og europæiske.
  • Langsigtede optioner hedder LEAPS.
Tags:

Skriv en kommentar. Vi vil hellere end gerne høre din mening.