Guides, Økonomi & politik, Valuta

Betalingsbalancen – et økonomisk nøgletal

Når vi i Danmark handler med udlandet, foregår de fleste betalinger i en fremmed valuta. Hvis en dansk virksomhed eksporterer til USA, modtager virksomheden betalingen i amerikanske dollars. Samtidig kan der også være brug for selv at benytte sig af fremmede valutaer. Hvis du ønsker at tage på ferie, ja så kan du gå ned i dit lokale pengeinstitut og hæve den ønskede valuta. At det forholder sig sådan skyldes jo, at Danmark har en fornuftig balance i deres valutaregnskab – dvs. at Danmark har ”tjent” nok valuta via eksempelvis eksport eller turisme.

Men forestil dig en situation, hvor dansk eksport går i stå. Dvs. valutaindtægterne falder, og så strømmer der jo i teorien valuta ud af landet. I sådanne situationer er der tale om valutaunderskud. Nu er Danmark ikke ligefrem i risiko for at opleve valutaunderskud, men selv hvis det var tilfældet ville du stadig kunne kræve din valuta udbetalt i banken. Det er derfor vi i Danmark og resten af verden opbygger nationale valutareserver. Valutareserven holder naturligvis ikke for evigt, og derfor optager de fleste lande udlandslån, hvis de er i valutaproblemer.

Når Danmark låner penge af udlandet påvirker det selvfølgelig Danmarks udlandsgæld. Det er naturligvis ikke ønskeligt, og det kræver perioder med valutaoverskud, hvis gælden skal betales tilbage. Overskuddet kan også bruges til at forøge valutareserven, eller låne penge ud til udlandet.

Betalingsbalancen 

Alt det vi skitserede ovenfor, som jo på sin vis er en form for valutaregnskab, benævnes oftest betalingsbalanceregnskabet. I dette regnskab registreres alle de økonomiske bevægelser og transaktioner, der foregår med udlandet. Lad os kigge nærmere på dette.

Betalingsbalancen kan inddeles i to delbalancer. Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposterne. Når man i medierne hører betalingsbalancen omtalt, er det ofte de løbende poster, der hentydes til. De løbende poster giver et indblik i, om Danmark, over en periode, kører med underskud eller overskud over for udlandet – man kan stille spørgsmålet om der foregår flest transaktioner ud af landet eller ind i landet.

For at skabe et overblik over de mange tusinde transaktioner er betalingsbalancens løbende poster inddelt i delbalancer.

Handelsbalancen: Regnskabet for vareeksport og vareimport

Tjenestebalancen: Regnskabet for Danmarks handel med tjenesteydelser. Opdeles i søtransport, rejser og øvrige tjenester

Aflønning af ansatte: Registrerer når en dansker arbejder i udlandet, og sender sin løn hjem

Formueindkomst: Registrerer renteudgifter/renteindtægter, samt indtægter/udgifter ved aktieudbytte mm.

Løbende overførsler: Udgifter til EU og u-landshjælp

Kapitalposterne er derimod et regnskab, der viser hvordan overskuddet eller underskuddet på de løbende poster er forvaltet.Danmark har de sidste mange år haft et betydeligt overskud på de løbende poster. Derfor viser kapitalposterne, hvordan Danmark har ”brugt” dette overskud. Det kunne være til udlån eller opsparing.

Kapitalbalancen

Om de løbende poster genererer et overskud eller underskud har stor betydning for landets kapitalbalance. Som sagt skal et underskud finansieres, hvilket øger udlandsgælden. Omvendt kan et overskud øge udlandsformuen, hvilket jo er positivt. I kapitalbalancen fremgår det dermed, hvordan landets gælds- og formueforhold ser ud.

Mere specifikt kigger man på landets aktiver og passiver ift. udlandet. I modsætning til de løbende poster, som jo registreres over en periode, registreres kapitalbalancen på et bestemt tidspunkt.

Hvordan påvirkes kapitalbalancen?

Lad os slå fast, at kapitalbalancen er stærkt afhængig af betalingsbalancens løbende poster. Hvis eksempelvis Danmark oplever et underskud på de løbende poster, ja så betyder det oftest øget låntagning. Øget låntagning er med til at reducere nettoformuen, som er de samlede aktiver(tilgodehavender) minus samlede passiver (gæld). Når Danmark tager flere lån i udlandet øges de samlede passiver. Et alternativ kunne igen være at tære på valutareserven, hvilket ikke øger passiverne men i stedet gør de samlede aktiver mindre. Omvendt vil et overskud betyde at gælden nedbringes (dvs. passiverne nedbringes), eller at Danmark øger deres aktiver.

Udlandsformuen påvirkes også af eksterne forhold. Det skyldes at en stor del af kapitalbalancen er opgjort i fremmed valuta. Dermed er udlandsformuen stærkt påvirket af valutakursudsving. Et lån i fx amerikanske dollars kan dermed blive dyrere at betale tilbage, hvis prisen på dollar stiger.

Det samme gælder for kursudsving på værdipapirer. Hvis kursen på udenlandske værdipapirer falder mere end kursen på danske værdipapirer vil det mindske nettoformuen. Aktivsiden falder jo i så fald mere end passivsiden.

Kapital- og betalingsbalancens betydning i samfundsøkonomien

Kapitalbalancen spiller en stor rolle i nationalbudgettet samt i vurderingen af et lands økonomiske stabilitet, kreditværdighed mm. Kapitalbalancen giver jo netop svar på, om et land klarer sig økonomisk godt eller dårligt over for andre lande. Vi kan lidt sammenligne det med en virksomhed. Investorer har i sagens natur flere incitamenter til at investere i en virksomhed, der kører med overskud end en virksomhed, der skylder en masse penge væk.

Betalingsbalancen er et vigtigt element i samfundsøkonomien, idet den giver en indikation om landets eksport/import. Et langvarigt underskud på betalingsbalancens løbende poster indikerer en formentlig dårlig konkurrenceevne. Importen af varer, kapital og tjenesteydelser er i et sådan tilfælde højere end eksporten, imens der i teorien ikke er ”nok” valuta til at betale for denne import. Derfor må staten påtage sig en større portion udlandsgæld for at holde forbruget i gang. I det korte løb kan dette være sundt nok, idet det holder økonomien og forbruget i gang. At det ikke er nogen holdbar situation giver jo sig selv, da staten ikke kan blive ved med at dække importen via låntagning.

En høj importkvote kan samtidig kvæle multiplikatoreffekten (læs her), og bidrager dermed ikke til at sætte den nationale økonomi i gang.

Modsat vil et overskud indikere at landet har en høj konkurrenceevne, fordi de afsætter en masse varer og tjenester på de udenlandske markeder og dermed eksporterer for flere milliarder. Når vi i Danmark har store overskud på betalingsbalancens løbende poster, har vi et overskud af valuta som kan gå til at forøge valutareserven. Dette giver både en vis sikkerhed, men er også med til at stabilisere det pengepolitiske system. Eksempelvis kan det være nødvendigt at intervenere på valutamarkedet – fx for at påvirke kronekursen. Dette kan du læse mere om her.

Kapital- og betalingsbalancen er samtidig vigtige nøgletal, når økonomisk politik skal fastlægges. Døjer et land med dårlig eksport må de bagvedliggende årsager overvejes. Derfor kan det være relevant at regulere på erhvervspolitikken, ved eksempelvis at skabe bedre rammevilkår for virksomheder. Det kan også skyldes dårlig økonomisk politik, som har forårsaget inflation. Inflationen vil jo gøre eksportlandets varer dyrere i udlandet, og dermed skade eksporten. Fra politisk hold er det også nødvendigt at kunne styre valutakursudsving, således landet undgår unødvendige fald i kapitalbalancen.

Konklusion

Betalingsbalancen er en vigtig størrelse at have styr på. Det illustrerer nemlig, hvordan et land ”klarer sig” ift. udlandet. Det er samtidig en vigtig brik til at forstå, hvorfor og hvordan udlandsgæld og udlandsformue opstår. Både betalingsbalancens løbende poster og kapitalbalancen er vigtige økonomiske nøgletal, som fortæller en hel del om, hvor økonomisk sundt et land er. Netop derfor fremgår ligevægt på betalingsbalancen som et af de samfundsøkonomiske mål. Politiske beslutninger påvirker nemlig betalingsbalancen lige så meget, som det påvirker vækst, indkomstforhold, ulighed mm.

 

Én kommentar

  1. Jeg har lige et par spørgsmål jeg håber du kan svare på.
    1: Skabes der gæld/formue på andre ting end de løbende poster. Jeg mener, hvis et land låner penge til anlægsbyggerier, bliver det påført udlandsgælden?
    2: Hvad kan Danmark helt nøjagtigt bruge udlandsformuen på`?

Skriv en kommentar. Vi vil hellere end gerne høre din mening.