Nøgletalsanalyse

Globus 60x60Definition af Nøgletalsanalyse

Kvantitativ analyse af den information som befinder sig på en virksomheds finansielle opgørelser. Nøgletalsanalyse er baseret på en kombination af flere poster i virksomhedens resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Denne analyse bruges til at evaluere adskillige aspekter ved en virksomheds drift og finansielle præstation såsom dens effektivitet, likviditet, rentabilitet og solvens. Trenden i disse nøgletal bliver undersøgt for at se, om de forbedres eller forværres. De bliver ofte også sammenlignet med forskellige virksomheder i samme sektor. Denne analyse er hjørnestenen i fundamental analyse.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

IE 60x60InvestEd forklarer Nøgletalsanalyse

Der findes rigtig mange finansielle nøgletal, men der er dog nogle få, som mange investorer og analytikere kender. Disse er likviditetsgraden, egenkapitalafkastet, gæld/egenkapital forholdet, udbytteprocenten og P/E værdien.

Nøgletal har som regel et bestemt interval, som størstedelen af virksomheder falder inden for. Ofte vurderer man virksomheder, der ligger uden for dette interval, som værende over- eller undervurderede.

Hvis den gennemsnitlige P/E værdi hos alle virksomheder i C20 indekset for eksempel er 20, hvor størstedelen af virksomhederne har en P/E mellem 15 og 25, så ville en virksomhed med en 1-cifret P/E blive set som undervurderet, hvor en med en P/E på 50 ville blive set som overvurderet. Dette nøgletal vil selvfølgelig typisk kun blive set som et startpunkt til en større analyse af, om aktien faktisk er over- eller undervurderet.

Nøgletal kan som regel kun sammenlignes inden for samme sektor, da intervallerne kan svinge meget fra industri til industri. Det der måske er et passende nøgletal i den ene sektor kan være alt for lavt i en anden.

Invested.dk