Kategori: Personlig finans


Blankolån

Globus 60x60Definition af Blankolån

Et forbrugslån som går uden om banker og realkreditinstitutter. Disse udstedes ofte mod nul sikkerhed, og renten er typisk høj.

IE 60x60InvestEd forklarer Blankolån

Blankolån gives og optages normalt i lave beløb fra 500 kr. og op til nogle hundrede tusinder. Disse lån er kendte for at være dyre i og med, at låntager typisk ikke stiller sikkerhed for lånet. Disse lån kan nemt tages over nettet, og i mange tilfælde behøver man ikke forklare, hvad pengene skal bruges til.

Blankolån kendes også under navne som kviklån eller forbrugslån. Man kan som regel ansøge om disse lån online, og man får typisk svar med det samme eller i løbet af få døgn. Det er altid en god idé at søge tilbud fra forskellige udbydere, da der er stor forskel på, hvor dyre de forskellige lån er. Man skal kigge på det samlede tilbagebetalingsbeløb også kaldet ÅOP.

Hvis du har ønske om at optage denne type lån, kan det være en god idé at bruge en låneberegner for at kende dine udgifter.

Du skal dog være opmærksom på at de fleste udbydere har en aldersgrænse på 20 år. Hvis du er registreret som en dårlig betaler i RKI / Experian, er det ofte ikke muligt at få et lån. Experian holder styr på såkaldte “dårlige betalere”, så pengeinstitutter, udlejningsselskaber og andre virksomheder, der ønsker at kende til din kreditværdighed, kan tjekke, om du er registreret som dårlig betaler.

Invested.dk