En politik, hvor en centralbank arbejder med at fastholde sin egen valuta med andre landes. I perioden 1870 til 1930’erne med guldstandarden og i 1944 til 1970’erne med Bretton Woods-systemet blev der ført fastkurspolitik. I dag har Danmark siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-marken og derefter euroen, hvor Nationalbanken aktivt forsøger at fastholde valutakursen ved at styre renten og skabe interventioner på valutamarkedet.
En fastkurspolitik kan gavne samhandlen mellem Danmark og de andre eurolande, da denne fjerner valutarisikoen, når virksomhederne handler med hinanden. Ulempen er dog, at centralbanken opgiver sin evne til at benytte sig af pengepolitiske værktøjer. Samtidig er fastkurspolitikken sårbar over for valutaspekulation, ligesom man så det i Storbritannien og Sverige under deres fastkurspolitik.
En situation hvor værdien af finansielle institutioner eller aktiver falder drastisk. En finanskrise associeres ofte med et panik eller et bankstormløb, hvor investorerne sælger ud i deres aktiver eller hæver penge fra deres opsparingskonti i forventning om, at værdien af disse aktiver vil falde, hvis de bliver liggende hos den finansielle institution.
En finanskrise kan komme som et resultat af, at institutioner eller aktiver bliver overprissatte og kan blive forværret af irrationel investoradfærd. En hastig frasalgsspiral kan yderligere resultere i lavere aktivpriser og flere udtrækninger af investorernes opsparinger. Krisen kan få økonomien til at lande i en recession eller depression.
USA’s centralbank og den mest magtfulde institution i verden. Federal Reserve banken blev grundlagt af den amerikanske kongres i 1913 for at give nationen et sikkert, fleksibelt og stabilt penge- og finanssystem. Institutionen er baseret på et føderalt system, der omfatter et centralt regeringsbureau (Board of Governors) i Washington, DC og 12 regionale Federal Reserve banker, der hver er ansvarlig for et bestemt geografisk område i USA. Federal Reserve ses som uafhængig, fordi bankens beslutninger ikke skal ratificeres af præsidenten eller nogen anden statslig embedsmand. Dog bliver banken overvåget af kongressen og skal arbejde inden for regeringens økonomiske og finanspolitiske rammer. Banken kaldes ofte for ”the Fed”.
Centralbanken opstod som følge af de gentagne finansielle panikker, der havde plaget den amerikanske økonomi igennem det forrige århundrede, hvilket skabte alvorlige økonomiske tumulter på grund af bank- og virksomhedskonkurser. En akut krise i 1907 skabte incitamentet til at bygge en institution, der skulle kunne forhindre disse tumulter.
Federal Reserves opgaver kan kategoriseres i fire områder:
– Udføre national pengepolitik for at påvirke de monetære og kreditmæssige tilstande i den amerikanske økonomi for at sikre maksimal beskæftigelse, stabile priser og moderate langsigtede renter.
– Overvåge og regulere bankinstitutioner for at skabe sikkerhed i bankindustrien og det finansielle system og for at sikre forbrugernes kreditrettigheder.
– Bibeholde stabilitet i det finansielle system og beherske den systematiske risiko.
– Bidrage med finansielle tjenester – inklusiv at operere det nationale betalingssystem – til depotinstitutioner, staten og udenlandske statslige institutioner.
Federal Reserves hovedpolitiske organ er Federal Open Market Committee (FOMC), der overvåger åbne markedsoperationer.
Fed’s hovedindtægtskilde i renter på de amerikanske statsobligationer, som er blevet købt via åbne markedsoperationer. Andre indtægtskilder inkluderer renter på udenlandske valutainvesteringer, renter på lån fra depotinstitutioner og gebyrer for serviceydelser til disse institutioner. Efter at have betalt diverse omkostninger, overfører Fed resten af indtjeningen til statskassen.
En opgørelse der viser den samlede anvendelse og tilgang af varer og serviceydelser over et år.
BNP og importen udgør den samlede tilgang af varer og serviceydelser, hvor forbruget, investeringer og eksporten udgør den samlede anvendelse.
En markedsstruktur med følgende kriterier:
1) Alle virksomheder sælger et identisk produkt (homogenitet).
2) Alle virksomheder er pristagere – de kan ikke kontrollere markedsprisen.
3) Alle virksomheder har en relativt lille markedsandel.
4) Købere har komplet information over det solgte produkt.
5) Markedet er frit og åbent for alle (ingen barrierer for ind- og udtræden).
Fuldkommen konkurrence er det modsatte af monopol, hvor kun én virksomhed udbyder en bestemt vare eller serviceydelse, og denne virksomhed kan sætte prisen til, hvad den ønsker, fordi forbrugerne ikke har andre alternativer, og det er svært for konkurrenter at indtage markedet. Under fuldkommen konkurrence er der mange købere og sælgere, og priserne reflekterer udbud og efterspørgsel. Virksomhederne tjener kun lige profit nok til at holde forretningen kørende og ikke mere, fordi andre virksomheder ville indtage markedet og skubbe profitten ned til minimum, hvis virksomheden skulle tjene en ekstra profit.
Virkelighedens konkurrence adskiller sig fra den teoretiske fuldkomne konkurrence. Rigtige virksomheder forsøger at adskille sit produkt fra sine konkurrenters. De markedsfører for at opnå en bestemt markedsandel. De skærer i priserne for at stjæle kunder fra andre virksomheder. De hæver priserne med håbet om forøget profit. Og nogle virksomheder er store nok til at påvirke markedsprisen.
En måling af et vægtet gennemsnit af en bestemt gruppe varer og serviceydelser, såsom transport, mad og medicin. FPI beregnes ved at tage prisændringer for hvert gode i varegruppen og tage gennemsnittet for det. Goderne vægtes alt efter, hvor vigtige de er. Den procentvise ændring af FPI er et mål for inflationen.
FPI er en af de mest brugte statistikker, man bruger til at beregne for inflation eller deflation.
Den rentesats de danske bankers indlån og udlån forrentes med hos Nationalbanken.
De danske pengeinstitutter har hver en konto stående i Nationalbanken, kaldet foliokonto, hvor de har mulighed for at indsætte beløb. Saldoen på denne konto bliver forrentet med den aktuelle foliorente.
Skatter der belaster forbruget af varer eller tjenesteydelser, idet der ved produktion, omsætning eller import af disse skal betales en afgift.
Forbrugsafgifter kan inddeles på forskellig måde. Den væsentligste skildring sker mellem generelle afgifter og punktafgifter. En generel afgift pålægges alle eller næsten alle goder og/eller tjenesteydelser; et eksempel er momsen. En punktafgift pålægges derimod kun en enkelt vare eller tjenesteydelse eller grupper heraf.
En generel afgift kan kun udformes som en værdiafgift, dvs. som en procentdel af godernes eller tjenesteydelsernes pris. En punktafgift kan derimod pålægges som en værdiafgift eller som en specifik afgift, altså som et beløb pr. enhed af varens mængde, f.eks. vægt, rumfang, indhold af aktivt stof eller lignende.
Regeringens forbrugspolitik der påvirker makroøkonomiske tilstande. Regulatorer kan igennem finanspolitik forsøge at forbedre arbejdsløsheden, kontrollere inflation, stabilisere konjunkturcyklusser og påvirke renter for at kontrollere økonomien. Finanspolitik er i stor grad baseret på den britiske økonom John Maynard Keynes (1883-1946), der mente, at regeringer kunne ændre økonomisk præstation ved at justere skatterne og regeringens forbrug.
For at illustrere hvordan regeringen kunne prøve at benytte finanspolitik til at påvirke økonomien, forstil dig da en økonomi, der står over for recession. Regeringen vil måske sænke skatterne for at prøve at sætte skub i den økonomiske vækst. Hvis folk betaler mindre i skat, har de flere penge at bruge eller investere. Forøget forbrug eller investering fra borgerne kunne forbedre den økonomiske vækst. Regulatorer vil dog ikke have, at forbruget stiger for meget, da dette kunne lede til inflation.
En anden mulighed er, at regeringen måske vælger at forøge sit eget forbrug – ved eksempelvis at bygge flere motorveje. Idéen bag dette er, at det ekstra regeringsforbrug ville kunne skabe flere jobs, og det får arbejdsløsheden til at falde.
Et af de mange problemer med finanspolitik er, at denne politik påvirker bestemte grupper uforholdsmæssigt. En skattenedsættelse vil måske ikke pålægges til skatteydere under alle indkomstniveauer, eller nogle grupper ser måske større nedsættelser end andre. Ligeså vil en forhøjelse af regeringens forbrug have den største påvirkning på den gruppe, der modtager forbruget, hvilket i tilfælde af motorveje ville være bygningsarbejderne.
Finanspolitik og pengepolitik er to store drivværk af en nations økonomi. Igennem pengepolitik påvirker landets centralbank pengetilførslen i landet. Regulatorer bruger begge politikker til at forstærke en vaklende økonomi, bibeholde en stærk økonomi eller afkøle en overophedet økonomi.
For mere information omkring finanspolitik, læs Hvad er finanspolitik?
Et felt inden for finans der antager psykologibaserede teorier til at forklare uregelmæssigheder på markederne. Det er inden for finansadfærd antaget, at informationsstrukturen og karakteristika hos markedsdeltagere systematisk påvirker individuelles investeringsbeslutninger såvel som markedsudfald.
Der har været mange undersøgelser, som har dokumenteret langsigtede historiske fænomener på finansmarkederne, der strider imod hypoteserne om det effektive marked og kan ikke plottes i modeller baseret på perfekt investorrationalitet.