Kategori: Økonomiteori

Defintion af begrebet ”behavioural finance”

Behavioural finance er det område inden for finansverdenen, der beskæftiger sig med forskellige psykologiteorier til at forklare anomalier på aktiemarkedet og andre finansmarkeder.

InvestEd forklarer begrebet ”behavioural finance”

Den efficiente markedshypotese antyder, at markedet altid har inkorporeret al given information i dens markedskurser. Der er dog blevet lavet adskillige undersøgelser, der dokumenterer fænomener over lang tid, som modsiger den efficiente markedshypotese og ikke plausibelt kan forklares med perfekt investorrationalitet. Mange traditionelle modeller baseres på troen, at markedsdeltagerne altid agerer rationelt og profitmaksimerende.

Behavioural finance forsøger at fylde dette hul ved at blande forskellige kognitive teorier med de traditionelle finansteorier. Kort sagt forsøger behavioural finance at forklare de ting, der gør, at vi mennesker ikke altid tager rationelle finansielle beslutninger. Behavioural finance ses som en bedre måde at forklare, hvorfor bobler og panikker opstår end de traditionelle teorier.

Definition af begrebet ”benchmark”

Et benchmark er den standard, afkastet af en aktie, en investeringsforening eller en kapitalforvalter sammenlignes med. Det er ofte brede aktieindeks, som bruges som benchmark.

InvesEd forklarer begrebet ”benchmark”

Når man evaluerer en investerings afkast, er det vigtigt at sammenligne den med et passende benchmark. I finansverdenen findes der mange indeks, som man som analytiker kan bruge til at granske præstationen af en givet investering. Disse kan for eksempel være C20-indekset, S&P 500, de berømte MSCI indeks eller konkurrerende fonde.

Når man sætter et benchmark, kan det hjælpe investoren med at kommunikere til sin kapitalforvalter, hvad han/hun forventer at opnå med sin investering, så forvalteren vil tage beslutninger, der passer til disse mål.

Benchmarket skal passe med investorens risikoprofil, den investerede mængde og de omkostninger, investoren vil betale. Benchmark skal også passe til den type investeringer, der ligger i investorens portefølje. Som sagt bruges der forskellige benchmarks til forskellige formål, fordi der er store variationer af, hvordan en aktieportefølje kan konstrueres.

Nogle kapitalforvaltere forsøger at matche benchmark (såsom passive fonde), mens de fleste forsøger at overgå dem.

Definition af Børs

Det handelssted hvor værdipapirer, råvarer, derivater og andre finansielle instrumenter handles. Kendefunktionen af en børs er at sikre en ordentlig handel såvel som at skabe effektiv prisinformation på de handlede værdipapirer. Børser giver virksomheder, stater osv. en platform, hvor de kan sælge værdipapirer til offentligheden.

En børs kan være en fysisk lokalitet eller en elektronisk platform.

InvestEd forklarer Børs

Der ligger børser overalt i verden, og nogle af de mere kendte er New York Stock Exchange, Nasdaq, London Stock Exchange, Tokyo Stock Exchange og Københavns Fondsbørs. Der foregår mere og mere handel på de elektroniske markeder, da de bliver mere og mere avancerede.

Hver børs har bestemte noteringskrav, som en virksomhed eller anden entitet skal opfylde for at blive noteret på børsen.

Definition af Basispoint

En fælles enhedsmåling for renter og andre procenter i finansverdenen. Et basispoint svarer til 1/100 (en hundrededel) af 1% (0,01%/0,0001). Forholdet mellem procentvise ændringer og basispoint kan forklares således: 1% ændring = 100 basispoint, og 0,01% ændring = 1 basispoint.

InvestEd forklarer Basispoint

Begrebet basispoint bruges oftest, når der er tale om renter, aktieindekser og renten på en obligation. Hvis centralbanken (eks. Nationalbanken) for eksempel hæver renten fra 0,5% til 1%, så er renten hævet med 50 basispoint.

Dette begreb er opstået for, at der ikke kan opstå tvetydighed, når to mennesker snakker om procentvise ændringer. Hvis et finansielt instrument eksempelvis har en rente på 10%, og denne rente siger med 10%, så kan det enten betyde, at renten nu er 10% * (1 + 0,1) = 11%, eller det kunne betyde, at renten nu er 10% + 10% = 20%.

Definition af Buy side

Den del af finansindustrien der omfatter investeringsinstitutioner såsom investeringsforeninger, pensionsfonde og forsikringsselskaber, der tenderer til at investere i store portioner værdipapirer til forvaltningsformål. Buy siden er det modsatte af sell siden, der kommer med anbefalinger for opgraderinger, nedgraderinger, kursmål og meninger til det offentlige marked. Sammen udgør de to sider finansverdenen (Wall Street) som helhed.

InvestEd forklarer Buy side

For eksempel arbejder en buy side analytiker typisk hos ikke-mæglerselskaber (eksempelvis investeringsforeninger eller pensionsfonde) og bidrager med research og anbefalinger eksklusivt til virksomhedens egne formueforvalteres fordel (i modsætning til private investorer). I modsætning til sell side anbefalinger – som gives til offentligheden – er buy side anbefalinger ikke tilgængelige for enhver uden for virksomheden. Hvis en buy side analytiker faktisk falder over en formel, vision eller strategi, der virker, holdes den hemmelig.

Definition af Boligboble

En stigning i huspriserne skabt af efterspørgsel, spekulation og troen på, at den nylige historie er en sikker forudsigelse af fremtiden. Boligbobler starter som regel med en stigning i efterspørgslen (et skift til højre i efterspørgselskurven) i tider med et begrænset udbud, hvilket tager relativt lang tid at følge efter. Spekulanter indtager markedet med troen om at skabe et kortsigtet profit. Dette driver efterspørgslen længere op. Før eller senere nås et punkt, hvor efterspørgslen falder (et skift til venstre i efterspørgselskurven) eller stagnerer, på samme tid som udbuddet stiger, hvilket resulterer i et skarpt fald i priserne – og boblen brister.

InvestEd forklarer Boligboble

Traditionelt set er boligmarkedet ikke så tilbøjeligt til at skabe bobler som andre finansmarkeder på grund af de høje transaktions- og vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med at eje et hus. Dog kan en kombination af lave renter og nem kredittilgang bringe låntagere ind på markedet for at skrue op for efterspørgslen. En stigning i renten og en stramning af kredittilgangen kan formindske efterspørgslen og få en boble til at briste.

Definition af Bankstormløb

En situation hvor et stort antal kunder i en bank eller andet pengeinstitut trækker deres penge ud på én gang på grund af bekymringer om bankens solvens. Når flere og flere kunder trækker deres penge ud, så stiger sandsynligheden for et bankkrak, hvilket får endnu flere kunder til at hæve deres penge. I ekstreme tilfælde er bankens reserver ikke tilstrækkelige til at dække hævningerne. Et bankstormløb er rettere et resultat af panik i stedet for en sand insolvens hos banken.

InvestEd forklarer Bankstormløb

Fordi banker kun typisk holder en lille procentdel af sine indlån som likvide kontanter, skal de øge disse kontanter for at imødekomme indskydernes hævninger. Ofte bliver banken nødt til at sælge nogle af sine aktiver, hvilket sommetider er til en lavere pris, end hvis banken ikke skulle sælge aktivet hurtigt. Disse tab på aktiverne kan gøre banken insolvent.

Garantifonden for Indskydere og Investorer (Indskydergarantifonden) dækker navnenoterede indskud i pengeinstitutter i tilfælde af, at disse går konkurs med op til et beløb svarende til 750.000 kr. Enkelte former for indlån, såsom pensions- og børneopsparinger, dækkes fuldt ud.

Definition af Betalingsbalance

En opgørelse der viser de samlede transaktioner mellem et land og udlandet over et år. Alle oplysninger inkluderende transaktioner for goder, serviceydelser, finansielle fordringer og forpligtelser til udlandet samt overførsler i form af eksempelvis gaver bliver medregnet. Opgørelsen følger det dobbelte bogholderis princip og er som udgangspunkt opdelt i to konti: De løbende poster og kapitalposterne. De finansielle poster viser, hvorledes udsving på de løbende poster og kapitalposterne er finansieret.

InvestEd forklarer Betalingsbalance

En nemmere måde at tænke på betalingsbalancen på er med transaktioner frem for betalinger, da mange internationale transaktioner i betalingsbalancen ikke involverer en egentlig betaling med penge.

Betalingsbalancen er en essentiel del af at skabe en national og international politik. Økonomisk politik sigter ofte efter specifikke mål, som påvirker betalingsbalancen. For eksempel kan et land tage politiske beslutninger, der specifikt er designet efter at tiltrække udenlandske investeringer i en bestemt sektor. Et andet land forsøger måske at holde sin valutakurs kunstigt nede for at stimulere eksporten og opbygge sine valutareserver. Påvirkningen fra disse politiske beslutninger kan ses i betalingsbalancen.

Definition af Bostonmodel

En model der bruges til at analysere en virksomheds produktportefølje, som også bruges, når man skal beskrive eller belyse virksomhedens interne situation.

Modellen er bygget op via et koordinatsystem. X-aksen er den relative markedsandel, og y-aksen er markedsvæksten på det bestemte marked. Opdelingen i koordinatsystemet varierer fra virksomhed til virksomhed.

InvestEd forklarer Bostonmodel

Modellen bruges til at undersøge virksomhedens interne situation, som ofte vil udvikle sig til en SWOT-analyse. Man kigger på de enkelte produktgrupper, som virksomheden udbyder.

I modellen er der fire områder, som virksomhedens enkelte produktgruppe kan placeres i:

I spørgsmålstegnet har man en meget lille markedsandel i forhold til den største konkurrent.

I stjernen har man en relativt stor markedsandel i forhold til konkurrenter, og der er generelt meget høj markedsvækst.

I malkekoen har man en relativ markedsandel i forhold til den største konkurrent enten på samme størrelse eller op til 10 gange større, og man har kun en markedsvækst på under 10%.

I hunden har man hverken en høj relativ markedsandel eller høj markedsvækst på det givne marked.

Definition af Bottom-up investering

En investeringstilgang der ikke tager særligt hensyn til den overordnede økonomi og markedscyklusser. Denne tilgang fokuserer på analyse af individuelle aktier. Derfor fokuserer investoren på den specifikke virksomhed i stedet for industrien eller hele økonomien.

InvestEd forklarer Bottom-up investering

Bottom-up tilgangen antager, at individuelle virksomheder kan klare sig godt, selv i en industri der ikke klarer sig så godt. Dette er modsætningen til ”top-down investering”. Det kræver en dybdegående analyse af den specifikke virksomhed at tage kloge investeringsbeslutninger.