Den totale efterspørgsel efter varer og serviceydelser i økonomien på et givet prisniveau og i en givet tidsperiode. Den repræsenteres via en aggregeret efterspørgselskurve, som beskriver forholdet mellem det givne prisniveau og den mængde output, virksomhederne er villige til at bidrage med. Normalt er der et negativt forhold mellem den aggregerede efterspørgsel og prisniveauet.
Den aggregerede efterspørgsel er efterspørgslen efter bruttonationalproduktet i et land, og den beskrives med formlen:
Aggregeret efterspørgsel = C + I + G + (X-M)
Hvor C står for det private forbrug i økonomien, I står for de samlede investeringer, G står for det offentlige forbrug, X står for eksporten, og M står for importen.
Et begreb der beskriver køb og salg af statslige værdipapirer på det åbne marked for at udvide eller skrumpe pengemængden i banksystemet. Køb på markedet tilfører penge i banksystemet og stimulere vækst, hvor salg på markedet har modsatte effekt.
Åbne markedsoperationer er hovedværktøjet under pengepolitik (sammen med krav om kapitalreserver og diskontoen).
Et lands, en persons, en virksomheds eller en regions evne til at producere en vare eller serviceydelse til en lavere omkostning pr. stk. end andre. Entiteter med absolutte fordele kan producere en vare eller serviceydelse ved at bruge et mindre antal inputs og/eller ved at bruge en mere effektiv proces end en anden part, der producerer den samme vare eller serviceydelse.
Her er nogle eksempler på absolutte fordele:
– USA producerer 2,65 mia. liter vin pr. år, mens Italien producerer 15,5 mia. liter. Italien besidder en absolut fordel, fordi de producerer mange flere liter vin (output) på samme mængde tid som USA.
– Jane kan strikke en sweater på 10 timer, mens Stine kan strikke en sweater på 8 timer. Stine har en absolut fordel over for Jane, fordi det tager hende færre timer (input) at producere en sweater (output).
En entitet kan have en absolut fordel i mere end én vare eller serviceydelse. Absolutte fordele forklarer også, hvorfor det giver mening for lande at handle med hinanden. Fordi hvert land har fordele i at producere bestemte varer og serviceydelser, kan de begge drage fordel af at handle. Hvis Jane for eksempel kan forme en krukke på 5 timer, hvor Stine skal bruge 9 timer til at forme den samme krukke, så besidder Jane en absolut fordel over for Stine. Husk, at Stine besidder en absolut fordel over for Jane i at strikke en sweater. Hvis både Jane og Stine specialiserer sig i de produkter, de har en absolut fordel i og køber de produkter, de ikke har en absolut fordel i, så vil de begge være bedre stillet.
En model der beskriver en virksomheds mulige vækststrategier, som er delt op i 3 forskellige kategorier. Disse hedder intensivering, integration og diversifikation. Vækstmatricen omfatter kun intensivering.
Denne intensivering er yderligere delt op i 4 strategier, som er markedspenetrering, produktudvikling, markedsudvikling og diversifikation.
Den kaldes også ”Ansoffs vækstmatrice”.
Hvis man gør brug af markedspenetrering, søger man at øge sin markedsandel.
Hvis man gør brug af markedsudvikling, forsøger man typisk geografisk at udbygge sit handelsområde ved for eksempel at åbne en butik eller begynde at sælge over nettet.
Hvis man gør brug af produktudvikling, kan man for eksempel tilføje funktioner til sit nuværende produkt, udbygge sit sortiment eller sælge helt nye produkter.
Hvis man gør brug af diversifikation, ønsker man at sælge et helt nyt produkt på et helt nyt marked.
Den del af befolkningen som er til rådighed for arbejdsmarkedet og enten er i beskæftigelse eller er ledige.
Ofte bruger man erhvervsfrekvensen til at definere arbejdsstyrken. Danmarks Statistik definerer normalt erhvervsfrekvensen som den andel af alle 15-66-årige, der enten er i beskæftigelse eller er arbejdsløse.
Den procentdel af den totale arbejdsstyrke, der er arbejdsløse men aktivt leder efter arbejde og er villige til at arbejde.
Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.
Det regnes for en af de allervigtigste problemstillinger i økonomisk politik, da ufrivillig ledighed kan være et meget stort økonomisk problem.
En opkrævning der indgår i nationalregnskabet. Der skelnes mellem to typer afgifter i Danmark: Afgifter af varer og serviceydelser i forbindelse med produktion og andre produktionsafgifter.
Afgift af varer og serviceydelser er direkte knyttet til en vare- eller serviceydelsesstrøm. Eksempler på denne type afgift er moms, told, forbrugsafgift og tinglysningsafgift.
Afgift af andre produktionsafgifter dækker skatter og afgifter i forbindelse med produktion og salg, men som ikke er direkte forbundet med vare- eller serviceydelsesstrøm. Et eksempel på dette er kødkontrollen.
Formålet med afgifter er at udføre finanspolitiske eller adfærdsregulerende formål.