Et værdipapir som udstedes af Danmarks Nationalbank som led i styringen af den korte rente.
Det er en nulkuponobligation.
Indskudsbeviser bliver solgt af Nationalbanken den sidste bankdag i ugen.
En obligation hvis værdi reguleres i takt med udviklingen i det almindelige prisniveau. Denne regulering skabes ud fra nettoprisindekset, som udføres af Danmarks Statistik.
Du kan formindske risikoen for inflation ved at investere i indeksobligationer frem for fastforrentede obligationer. Med de indeksobligationer, der findes på det danske marked, kan du dog ikke helt fjerne risikoen for inflation. Dette skyldes bl.a. den måde, som de danske indeksobligationer pristalsreguleres på.
Investerer du i indeksobligationer, er du således primært eksponeret over for ændringer i realrenten. Investerer du i traditionelle, fastforrentede obligationer, er du derimod eksponeret over for både ændringer i realrenten og ændringer i den forventede inflation i obligationens løbetid.
En statistisk måling af en ændring i en økonomi eller på et værdipapirmarked. Hvad angår de finansielle markeder, er et indeks en imaginær portefølje af værdipapirer, som repræsenterer et bestemt marked eller en portion af et marked. Hvert indeks har sin egen beregningsmetode og er som regel udtrykt i ændring fra baseværdien. Derfor er den procentvise ændring mere vigtig end den faktiske numeriske værdi.
Aktie- og obligationsmarkedsindekser bruges til at konstruere indeksbaserede investeringsforeninger og exchange-traded funds (ETF’er), hvis porteføljer afspejler nogle bestemte indekser.
Standard & Poor’s 500 er et af verdens bedst kendte indekser og bruges mest som målestok for hele aktiemarkedet. I England er det mest prominente indeks FTSE 100, I Kina er det SSE Composite Index og i Danmark er det OMXC20 indekset.
Fordi du teknisk set ikke kan investere i et indeks, tillader nogle ETF’er og indeksbaserede investeringsforeninger, at man som investor kan investere i værdipapirer, der afspejler brede markedssegmenter og/eller det totale marked.
En vurdering der indikerer, at en virksomhedsobligation har en relativt lav risiko. Kreditvurderingsorganisationer som Standard & Poor bruger forskellige betegnelser som ’A’ og ’B’ til at identificere en obligations kreditkvalitet. ’AAA’ og ’AA’ (høj kreditkvalitet) og ’A’ og ’BBB’ (medium kvalitet) bliver set som investment grade. Kreditvurderinger for obligationer under disse betegnelser (’BB’, ’B’, ’CCC’ osv.) bliver set som lav kreditkvalitet.
Investorer bør bemærke, at statsobligationer ikke omfattes af kreditkvalitetsvurderinger. Disse værdipapirer bliver set som den allerhøjeste kreditkvalitet.
Investorer bør være opmærksomme på, at en vurderingsnedsættelse af en virksomhedsobligation fra ’BBB’ til ’B’ får betegnelsen investment grade til at skifte til en lav kvalitet. En sådan hændelse kan være meget problematisk for stifteren og kan omvendt påvirke obligationskurserne for investorerne.