Kategori: Bogføring


Produktionsomkostning

Globus 60x60Definition af Produktionsomkostning

En produktionsomkostning er en omkostning, der kommer af, at en virksomhed producerer en vare eller leverer en serviceydelse. Produktionsomkostninger kombinerer råvarer og arbejdskraft. For at beregne en produktionsomkostning pr. enhed, divideres produktionsomkostningerne med det samlede antal producerede enheder. En virksomhed der ved, hvor meget det koster at producere en vare eller en service, vil have et klarere billede af, hvordan man skal prissætte den pågældende vare, og hvad de totale omkostninger vil være for virksomheden.

IE 60x60InvestEd forklarer Produktionsomkostning

I produktionen findes der direkte og indirekte omkostninger. For eksempel er direkte omkostninger i forbindelse med produktionen af en bil materialer som plastik, metal eller arbejdskraft. Indirekte omkostninger kan være kapacitetsomkostninger som husleje, lønninger eller forbrug af el, vand og varme.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Globus 60x60Definition af Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

En post på en virksomheds pengestrømsopgørelse, der udgør de eksterne aktiviteter, som gør, at virksomheden skaffer kapital og tilbagebetaler investorerne i form af udbytte, optagelse af lån og udstedelse af aktier. Pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter fortæller investorerne noget om virksomhedens finansielle styrke. Der kan opstå problemer, hvis en given virksomhed eksempelvis hyppigt henvender sig til ny gæld eller kapitalindskud for at skaffe kapital.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Hvis tallet for virksomhedens pengestrøm fra finansieringsaktivitet er positivt, så betyder det, at der strømmer flere penge ind i virksomheden, end der kommer ud, hvilket øger virksomhedens aktiver. Et negativt tal kan betyde, at virksomheden tilbagebetaler gæld, men også at virksomheden udbetaler udbytte eller tilbagekøber aktier, hvilket investorer typisk bliver glade for.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Globus 60x60Definition af Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrøm fra investeringsaktivitet er en post på en virksomheds pengestrømsopgørelse, der rapporterer den samlede ændring i virksomhedens pengebeholdning som resultat af profit (eller tab) fra investeringer i finansmarkederne, datterselskaber samt ændringer fra den mængde, som er blevet brugt på investering i aktiver såsom fabrikker og maskiner.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Når man analyserer en virksomheds pengestrømsopgørelse, så er det vigtigt at tænke på de forskellige sektioner, der bidrager til den overordnede ændring i virksomhedens pengesituation. I mange tilfælde kan en virksomhed måske have en negativ ændring i sin pengestrøm i et givet kvartal, men hvis virksomheden kan generere positiv pengestrøm fra sine driftsaktiviteter, så kan det måske betyde, at den overordnede negative pengestrøm er et resultat af tunge investeringsudgifter, som ikke nødvendigvis er noget dårligt.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Globus 60x60Definition af Pengestrøm fra driftsaktivitet

De penge som en virksomhed bringer ind via dens normale og regelmæssige drift såsom via produktion og salg af virksomhedens kerneprodukter. Pengestrømme fra driftsaktiviteter inkluderer ikke langsigtet kapital eller investeringsomkostninger.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømmen fra driftsaktivitet står i virksomhedens pengestrømsopgørelse. Denne post inkluderer også ændringer i arbejdskapitalen (omsætningsaktiver minus kortfristede forpligtelser) såsom lagerændringer, kortfristet gæld og tilgodehavender. Den indtjening som virksomhed modtager fra sine investeringsaktiviteter posteres separat, da denne indtægtskilde ikke kommer fra virksomhedens regulære drift.

Hvis man sammenligner pengestrømmen fra virksomhedens driftsaktiviteter med EBITDA, kan man få en god indsigt i, hvordan virksomheden finansierer kortfristet kapital. Formålet med at kigge separat på denne post er at finde ud af, hvor virksomheden virkelig tjener sine penge henne. Som investor vil man se en positiv pengestrøm, fordi denne kommer fra tilbagevendende aktiviteter. Hvis en positiv pengestrøm kommer af, at virksomheden har solgt nogle anlægsaktiver, eller fordi den lige har udstedt en masse aktier eller obligationer, så er de disse engangshændelser ikke en indikator for virksomhedens finansielle sundhed.

Passiv

Globus 60x60Definition af Passiv

Den del af virksomhedens balance, som den skylder væk. Passiverne består af egenkapital, hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser.

IE 60x60InvestEd forklarer Passiv

Passiverne er på balancen placeret på højre side eller neden under virksomhedens aktiver. De er en essentiel del af virksomhedens drift, fordi de står for finansieringen af driften og betaler for udvidelser. De kan også gøre transaktioner mellem forretninger mere effektive f.eks. i form af kredit.

Kortfristede forpligtelser er gæld, der udløber inden for et år, hvor langfristede forpligtelser er gæld der skal betales over en længere periode.

Profitmargin – Overskudsmargin – Avancemargin

Globus 60x60Definition af Profitmargin – Overskudsmargin – Avancemargin

Et rentabilitetsnøgletal der beregnes ved nettoindtægt (resultat) divideret med omsætning. Nøgletallet måler, hvor meget af hver omsatte krone en virksomhed faktisk beholder som indtægt.

Dette nøgletal er meget brugbart, når man sammenligner selskaber i samme eller lignende industri. En højere profitmargin indikerer en mere profitabel virksomhed, som har bedre kontrol over sine omkostninger sammenlignet med konkurrenterne. Profitmargin er udtrykt i procent; et 20% profitmargin betyder for eksempel, at virksomheden har en nettoindtægt på 20 øre for hver krone af omsætningen.

Også kendt som ’fortjenestemargin’.

IE 60x60InvestEd forklarer Profitmargin – Overskudsmargin – Avancemargin

Det at kigge på et selskabs overskud fortæller ofte ikke hele historien. Stigende indtægt er godt, men en stigning betyder ikke, at profitmarginen i et selskab forstærkes. Hvis en virksomhed for eksempel har omkostninger, der er steget hurtigere end omsætningen, skaber det en lavere profitmargin. Dette er en indikation af, at omkostningerne skal være under bedre kontrol.

Forestil dig, at en virksomhed har et overskud på 10 mio. kr. fra en omsætning på 100 mio. kr., hvilket giver et profitmargin på 10% (10 mio. kr/100 mio. kr.) Hvis dette overskud det næste år stiger til 15 mio. kr. fra en omsætning på 200 mio. kr., så vil virksomhedens profitmargin falde til 7,5%. Så mens virksomhedens indtægt er steget, har den gjort det med formindskende profitmargin.

Pengestrøm – Cash flow

Globus 60x60Definition af Pengestrøm – Cash flow

(I) En indtægts- eller udgiftsstrøm der ændrer en pengekonto over en given periode. Indgående pengestrøm stiger som regel fra en af følgende tre aktiviteter – finansiering, drift eller investering. Udgående pengestrøm kommer fra udgifter eller investeringer. Dette passer i både forretningsmæssig sammenhæng og i privatlivet.

(II) En post på den såkaldte ’pengestrømsopgørelse’, der viser mængden af penge som er skabt og brugt af en virksomhed i en given periode. Pengestrømmen beregnes ved at lægge ikke-kontante ydelser (såsom afskrivning) til nettoindtægten efter skat. Pengestrøm kan pålægges et specifikt projekt eller en virksomhed i sig selv. Pengestrøm kan bruges som en indikation af virksomhedens finansielle tilstand og sundhed.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrøm – Cash flow

(I) Pengestrøm er en essentiel del af en virksomheds betalingsevne. Den er altafgørende for entitetens overlevelse. Ved at have masser af penge på hånden kan man sikre sig, at kreditorer, medarbejdere og andre kan betales til tiden. Hvis en forretning eller person ikke har nok penge til at understøtte dens drift, siges det, at forretningen eller han/hun er insolvent og med stor sandsynlighed vil gå konkurs, hvis insolvensen vil fortsætte.

(II) Opgørelsen over en virksomheds pengestrøm bruges ofte af analytikere til at vurdere finansiel præstation. Virksomheder med masser af kontante beholdninger har mulighed for at geninvestere pengene i virksomheden for at skabe flere penge og skabe profit.

Periodiseret regnskab

Globus 60x60Definition af Periodiseret regnskab

En bogføringsmetode der viser præstationen og positionen af en virksomhed ved at vedkende økonomiske omstændigheder uanset, hvornår pengetransaktioner foregår. Den generelle idé med periodiseret regnskab er, at vedkende økonomiske omstændigheder ved at matche omsætning med omkostninger på det tidspunkt, hvor transaktionen foregår, i stedet for når betalingen er foretaget (eller modtaget). Denne metode gør, at den nuværende pengestrøm kan forbindes med den fremtidige forventede pengestrøm for at give et mere korrekt billede af virksomhedens økonomiske situation.

IE 60x60InvestEd forklarer Periodiseret regnskab

Periodiseret regnskab er standardprincippet i de fleste selskabers bogføring med undtagelse af mindre selskaber. Denne metode kan give et mere korrekt billede af virksomhedens nuværende situation, men dens relative kompleksitet gør, at den er dyrere at implementere.

Selskaber bruger ofte denne metode, når der kommer en øget kompleksitet af transaktioner. At sælge på kredit og starte projekter, der kommer med løbende omsætning over en lang periode påvirker virksomhedens økonomiske situation på tidspunktet af transaktionen. Derfor giver det mening, at sådanne omstændigheder også bør vises på virksomhedens finansielle opgørelser igennem den periode, hvor disse transaktioner foregår.

Pengestrømsopgørelse

Globus 60x60Definition af Pengestrømsopgørelse

En af de finansielle opgørelser i en virksomheds regnskab. Opgørelsen viser samlet data angående al den indgående pengestrøm, som en virksomhed modtager, både fra sin nuværende drift og eksterne investeringskilder såvel som al udgående pengestrøm, der finansierer driften og investering igennem en tidsperiode.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrømsopgørelse

Fordi børsnoterede virksomheder har det med at bruge periodiseret bogføring, vil resultatopgørelsen, som de udsender hvert kvartal, måske ikke reflektere ændringer i deres kontantbeholdning. Hvis en virksomhed for eksempel skriver en meget stor kontrakt, vil denne kontrakt betragtes som omsætning (og derfor indtægt), men virksomheden vil måske faktisk ikke modtage pengene fra kontrakten før en senere dato. Fordi virksomheden måske tjener penge i bogholdernes øjne (og betaler skat af det), kan det måske ende med, at virksomheden slutter kvartalet med færre kontantbeholdninger, end den startede med i starten af kvartalet. Pengestrømsopgørelsen hjælper investorer med at se, om virksomheden har problemer med deres kontante beholdninger.

Profit

Globus 60x60Definition af Profit

En finansiel fordel som er realiseret, når mængden af omsætning fra en forretningsaktivitet overskrider udgifterne, omkostninger og beskatningen, som er nødvendig for at bevare aktiviteten. Al profit som er generet går til ejerne af forretningen, som kan vælge at spendere eller ikke spendere det på forretningen.

Beregnes som:

Sådan udregnes profit

IE 60x60InvestEd forklarer Profit

Profit er de penge en forretning tjener efter at tage højde for alle udgifterne. Uanset om forretningen er et par børn, der driver en saftevandsstand eller et børsnoteret internationalt selskab, så er profit enhver forretnings mål.

Vejen til profit kan være lang. For eksempel blev online giganten Amazon stiftet i 1994, men fik først deres første profit i 2003. Mange nystartede og nye forretninger fejler, når ejerene løber tør for kapital for at bevare forretningen.

Invested.dk