En international organisation som er dedikeret til at bidrage med finansiering, råd og forskning til udviklingslande for at fremme deres økonomiske udvikling.
Verdensbanken blev skabt i slutningen af Anden Verdenskrig som et resultat af, at mange europæiske og asiatiske lande havde behov for finansiering til genopbyggelse. Skabt ud fra Bretton Woods aftalen i 1944 havde banken succes med at finansiere disse lande i problemer. I dag fungerer banken som en international organisation, der forsøger at bekæmpe fattigdom ved at komme med udviklingsmæssig assistance til middel- og lavindkomstlande. Ved at give lån og komme med råd og vejledning i både den private og offentlige sektor sigter Verdensbanken efter at eliminere fattigdom ved at hjælpe folk med at hjælpe dem selv.
En investeringsfond der styrer penge fra investorer, der ønsker at foretage investeringer i nystartede, små- og mellemstore virksomheder med højt vækstpotentiale. Disse investeringer karakteriseres generelt som højrisikable/højpotentielle muligheder.
Teoretisk set giver venturekapitalfonde investorer muligheden for at komme ind i en virksomhed i opstartsfasen, hvor der er en mulighed for eksplosiv vækst.
En form for analyse af finansielle opgørelser hvor hver post for hver af de tre store kontokategorier (aktiver, passiver og egenkapital) på balancen er repræsenteret i størrelsesforhold til den totale konto. Hovedfordelen ved vertikal analyse er, at balancen hos forskellige virksomheder nemt kan sammenlignes. Det gør det også nemt at se årlige ændringer inden for en forretning.
Antag for eksempel, at virksomhed ABC A/S har tre aktiver: Likvide midler (værdi 3 mio. kr.), lagerbeholdning (værdi 8 mio. kr.) og ejendom (værdi 9 mio. kr.). Under en vertikal analyse ville aktivsiden se således ud:
Likvide midler: 15%
Lagerbeholdning: 40%
Ejendom: 45%
Denne form for analyse står i kontrast med horisontal analyse.
En investor der enten bidrager med kapital til nystartende virksomheder eller støtter små virksomheder, der gerne vil udvide men ikke har adgang til offentlig børsnotering. Venturekapitalister er villige til at investere i sådanne virksomheder, fordi de tjener et massivt afkast på deres investeringer, hvis disse virksomheder bliver en succes.
Venturekapitalister står også over for alvorlige tab, hvis deres valg af virksomhed slår fejl, men disse investorer er typisk velhavende nok, så de har råd til at påtage risikoen ved at finansiere unge, udokumenterede virksomheder, der ser ud som om de har en fantastisk idé med en fantastisk ledelse.
Velkendte venturekapitalister inkluderer Jim Breyer (Facebook), Peter Theil (PayPal og Facebook), Peter Fenton (Twitter) og Jeremy Levine (Pinterest).
Venturekapitalister leder efter stærke ledelsesteams, et stort potentielt marked og et unikt produkt eller serviceydelse med en stærk konkurrencemæssig fordel. De leder også efter muligheder i industrier, som de kender til, og chancen for at eje en stor procentdel af virksomheden, så de kan influere direktionen.
Penge der bliver bidraget af investorer til nye virksomheder og små selskaber med langsigtet vækstpotentiale. Denne kilde til kapital er meget vigtig for nye virksomheder, der ikke har adgang til kapitalmarkederne. En sådan investering har ofte høj risiko for investoren, men den har også potentiale for et afkast, der ligger over gennemsnittet.
Venturekapital kan også inkludere ledelsesmæssig og teknisk ekspertise. Det meste venturekapital kommer fra en gruppe velhavende investorer, investeringsbanker og andre finansielle institutioner. Det er meget populært blandt nye virksomheder med begrænset driftshistorik at skaffe kapital på denne måde, når de har svært ved at stifte gæld. Ulempen ved denne metode er, at venturekapitalisterne, der skyder kapital i virksomheden som regel får noget at sige i beslutninger samt en del af egenkapitalen.