En modificering af Sharpe ratioen der differentierer en ekstrem volatilitet fra en generel volatilitet ved at indregne standardafvigelsen af negative aktivafkast, også kaldet ”downside deviation”. Sortino ratioen trækker den risikofrie rente fra porteføljens afkast og dividerer derefter dette med den fundne downside deviation. En høj Sortino ratio indikerer, at der er en lav sandsynlighed for et stort tab. Den blev opkaldt efter Frank A. Sortino.
Beregnes på følgende måde:
Når man skal beslutte, om man skal bruge Sharpe ratioen eller Sortino ratioen, så afhænger det af, om man som investor vil fokusere på standardafvigelsen eller downside deviation (minusafvigelse). Sharpe ratio er bedre til at analysere en portefølje, der har en lav volatilitet, fordi Sortino ratio ikke vil have nok datapunkter til at beregne downside deviation. Dette gør Sortino ratio bedre til at analysere ekstremt volatile porteføljer.
D. 19. oktober år 1987 da Dow Jones Industrial Average (DJIA) faldt med næsten 22% på en enkelt dag. Denne begivenhed markerede begyndelsen af et globalt fald på aktiemarkederne verden over, hvilket gjorde sorte mandag til en af de mest berygtede dage i finanshistorien. Ved slutningen af denne oktober måned havde de fleste store børser tabt mere end 20% af deres værdi.
Det massive fald kan ikke beskyldes af en enkelt nyhed, fordi flere store nyheder blev offentliggjort over weekenden før krakket. Mens der er mange teorier, der forsøger at forklare, hvorfor krakket forekom, er de fleste enige om, at massepanik var grunden til at krakket eskalerede.