Kategori: Andre begreber


Regression

Globus 60x60Definition af Regression

En statistisk måling der forsøger at bestemme styrken af forholdet mellem en afhængig variabel (ofte kaldet Y) og en række andre skiftende variabler (kendt som uafhængige variabler).

IE 60x60InvestEd forklarer Regression

De to basale typer af regression er lineær regression og multipel regression. Lineær regression bruger en uafhængig variabel til at forklare og/eller forudse resultatet af Y, hvor multipel regression bruger to eller flere uafhængige variabler til at forudse resultatet. Den generelle formel for begge former fra regressioner er som følger:

Lineær regression: Y = a + bX + u
Multipel regression: Y = a + b1X1 + b2X2 + B3X3 + … + BtXt + u

Hvor:

Y = den variabel vi forsøger at forudse
X = den variabel vi bruger til at forudse Y
a = skæringen
b = hældningen
u = den resterende regression

I multipel regression bliver de separate variabler adskilt ved brug af indekstal.

Regression tager en gruppe tilfældige variabler, som skulle kunne forudse resultatet af Y og forsøger derved at finde et matematisk forhold imellem dem. Dette forhold er typisk i form af en ret linje (lineær regression), der bedst tilnærmer sig alle de individuelle datapunkter. Regressionsanalyse bruges ofte til at bestemme, hvor mange specifikke faktorer, såsom prisen på en råvare, bestemte industrier og sektorer, der påvirker kursbevægelsen af et aktiv.

Reelt aktiv

Globus 60x60Definition af Reelt aktiv

Et fysisk og håndgribeligt aktiv der har en værdi på grund af dens substans og egenskaber. Reelle aktiver inkluderer eksempelvis ædelmetaller, råvarer og ejendomme. De passer godt ind som et supplement til de fleste porteføljer, fordi de har en relativt lav korrelation med finansielle aktiver, såsom aktier og obligationer. De passer bestemt godt under tider med inflation, fordi de har det med at overgå finansielle aktiver i disse perioder.

IE 60x60InvestEd forklarer Reelt aktiv

Reelle aktiver kan adskilles fra finansielle aktiver, hvis værdi bliver udledt af et kontraktligt krav på et underliggende aktiv, hvilket måske er reelt eller immaterielt. For eksempel er råvarer og ejendomme reelle aktiver, men råvarefutures og ETF’er, såvel som REIT’er er ikke.

Reelle aktiver indebærer nogle større udfordringer og i de fleste tilfælde omkostninger end værdipapirer. Derudover har de også en lavere likviditet.

Renteswap

Globus 60x60Definition af Renteswap

En aftale mellem to parter hvor en strøm med fremtidige rentebetalinger byttes med en anden baseret på en bestemt hovedstol. Renteswaps bytter ofte en fast betaling for en variabel betaling, som er forbundet til en rente (f.eks. LIBOR-renten). En virksomhed vil typisk benytte sig af renteswaps for at begrænse eller holde styr på deres sårbarhed overfor udsving i renten eller for at få en marginalt lavere rente, end den ville have uden swappen.

IE 60x60InvestEd forklarer Renteswap

Renteswaps er i bund og grund en byttehandel af én pengestrøm med en anden.

En renteswap er en individuel aftale, hvilket betyder, at den ikke er standardiseret. Der er tale om et OTC-produkt, der ikke handles på en børs, men indgås med en finansiel modpart.

Rente

Globus 60x60Definition af Rente

Gebyret for privilegiet om at låne penge, som regel udtrykt som en årlig procentsats. Gælder udlån såvel som indlån.

Det beregnes ved at bruge to metoder: Nominel rente og effektiv rente.

IE 60x60InvestEd forklarer Rente

Långivere tjener penge fra renter, og låntagere betaler dem.

Invested.dk