Kategori: Andre begreber


Carl Icahn

Globus 60x60Definition af Carl Icahn

En amerikansk milliardærinvestor med et ry for at være en kynisk aktivistinvestor. Icahn er kendt for at købe store aktieandele i specifikke virksomheder for derefter at presse virksomheden til at lave ændringer for at øge aktionærværdien.

IE 60x60InvestEd forklarer Carl Icahn

I 2016 blev Carl Icahns formue estimeret til 18,4 mia. dollars.

Crown jewel defense

Globus 60x60Definition af Crown jewel defense

En strategi som en virksomhed, der er udsat for overtagelse, bruger ved at sælge nogle af sine mest attraktive aktiver til en venlig tredjepart eller aflægge de værdifulde aktiver i en separat entitet.

IE 60x60InvestEd forklarer Crown jewel defense

Når en virksomhed bliver udsat for en fjendtlig overtagelse, findes der adskillige strategier, der potentielt kan forhindre dette. Crown jewel defense er en af dem, hvor der også findes strategier som ”giftpille”, pac-man defense, macaroni defense osv.

Cold calling

Globus 60x60Definition af Cold calling

Når potentielle kunder på overraskende vis bliver henvendt til. Cold calling er en teknik, hvor en sælger kontakter en person, der ikke tidligere har vist interesse i sælgerens produkter eller serviceydelser. Cold calling refererer typisk til telefonopkald men kan også have at gøre med uventede besøg. I finans handler cold calling om, at børsmæglere ringer til uanmodede potentielle kunder.

IE 60x60InvestEd forklarer Cold calling

Cold calling er en svær opgave inden for salgsbranchen. Det er en teknik, der bliver mere og mere kontroversiel, da mere effektive salgskanaler såsom emails, online marketing og sociale medier er blevet tilgængelige.

Cold calling er et koncept, der inden for finans bliver vist meget i filmene “Boiler Room (2000)” og “The Wolf of Wall Street (2013)”.

Chartered Financial Analyst – CFA

Globus 60x60Definition af Chartered Financial Analyst – CFA

En professionel betegnelse der gives af CFA instituttet, der fortæller noget om en finansiel analytikers kompetencer og integritet. CFA-kandidater skal bestå tre eksamensniveauer, der dækker over emner som bogføring, økonomi, etik og moral, formueforvaltning og analyse af værdipapirer. Hvert eksamensniveau varer ét år hver.

IE 60x60InvestEd forklarer Chartered Financial Analyst – CFA

Det kræves, at den studerende har en bachelorgrad eller lignende for at kunne opnå en CFA-grad. Det skal understreges, at studerende skal være forberedt på et studie, hvor lærebøgerne er på ”master” niveau, og et forhåndskendskab til emnerne er en absolut fordel. CFA-graden er en af de mest respekterede betegnelser i finans og bliver set som toppen af feltet inden for investeringsanalyse.

Charlie Munger

Globus 60x60Definition af Charlie Munger

Næstformanden i konglomeratet Berkshire Hathaway, der drives af den berømte investor, Warren Buffett. Efter sin dimission fra Harvard Law School i 1948 stiftede Charles Thomas Munger (kendt som Charlie) ejendomsadvokatfirmaet, Tolles & Olson LLP. I 1965 begyndte han at styre investeringer og skabte et investeringsselskab, Wheeler, Munger and Company, der havde plads på Pacific Coast Stock Exchange. Mens han praktiserede som advokat i Omaha, mødte Charlie Munger Warren Buffett og tilsluttede sig til sidst Berkshire Hathaway som Buffett’s ”højre hånd”.

IE 60x60InvestEd forklarer Charlie Munger

Warren Buffett har offentligt citeret Charlie Munger som sin partner i Berkshire Hathaway. Han er også den administrerende direktør i Wesco, som har hovedkvarter i Pasadena, Californien, der er majoritetsejet af Blue Chip Stamps – som i sig selv er ejet af Berkshire Hathaway. Munger er også en velkendt filantrop.

Contrarian

Globus 60x60Definition af Contrarian

En investeringsmetode der går imod de aktuelle markedstrends ved at købe aktiver, der præsterer dårligt og så sælge, når de præsterer godt.

IE 60x60InvestEd forklarer Contrarian

En contrarian investor tror på, at de folk der siger, at markedet går op kun siger det, når de er fuldt investeret og ikke har mere købekraft. Ved dette punkt har markedet på sin top. Omvendt, når folk forudser en nedgang, har de allerede solgt ud, hvilket betyder at markedet bør gå op.

Contrarian investering foretrækker også værdipapirer med lave P/E værdier.

Invested.dk