Kategori: Andre begreber


Algoritmisk handel

Globus 60x60Definition af Algoritmisk handel

Et handelssystem der gør brug af meget avancerede matematiske modeller til at tage handelsbeslutninger på finansmarkedet. De strikse regler som er bygget ind i modellen forsøger at bestemme det optimale tidspunkt til at placere en ordre med den mindste påvirkning på værdipapirets kurs. Store blokke af aktier købes ofte ved at opdele ordren i mindre blokke, så den komplekse algoritme kan bestemme, hvornår de mindre blokke bedst skal udføres.

IE 60x60InvestEd forklarer Algoritmisk handel

Brugen af algoritmisk handel foregår mest hos store institutionelle investorer på grund af de store mængder værdipapirer, de handler hver dag. Komplekse algoritmer tillader disse investorer at få fat i den bedst mulige kurs uden betydeligt at påvirke aktiekursen og øge handelsomkostningerne.

Algoritme

Globus 60x60Definition af Algoritme

Et sæt regler der bruges til at fuldføre en opgave i et bestemt antal trin. Et eksempel kunne være en opskrift, som er en algoritme til at tilberede et måltid. Algoritmer er essentielle for, at computere kan bearbejde information. Derfor er algoritmer blevet en central del af vores dagligdag, hvad end det handler om at bestille en bog online, købe flybilletter eller bruge en søgemaskine.

IE 60x60InvestEd forklarer Algoritme

Algoritmer bruges i dag i finansverdenen på områder såsom prisansættelser på lån, aktiehandel og styring af aktiv-passiv forhold.

Alskyldserklæring

Globus 60x60Definition af Alskyldserklæring

En erklæring der ved en kaution, pantsætning eller anden sikkerhedsstillelse anfører, at debitorens sikkerhedsstillelse ikke blot består af bestemte låneforhold men består i al den gæld, han/hun har og vil låne af kreditoren.

IE 60x60InvestEd forklarer Alskyldserklæring

Dette begreb bruges ofte i pengeinstitutter. En sådan formulering i kautions- og pantsætningsdokumenterne kan føre til vidtrækkende konsekvenser.

Alpha – Alfa

Globus 60x60Definition af Alpha – Alfa

(I) En præstationsmåling af en risikojusteret basis. Alpha tager volatiliteten (kursrisikoen) af en investeringsforening og sammenligner dens risikojusterede præstation med et overordnet indeks som f.eks. S&P 500.

(II) Den afkastprocent på et værdipapir eller en portefølje som ligger over det, der normalt ville blive forudset af en ligevægtsmodel såsom capital asset pricing modellen (CAPM).

IE 60x60InvestEd forklarer Alpha – Alfa

(I) Alpha er en af de fem tekniske risikonøgletal; de andre er beta, standardafvigelse, r-kvadreret og Sharpe ratio. Disse er alle statistiske målinger, som bruges i moderne porteføljeteori (MPT). Alle disse indikatorer kan hjælpe investorer med at bestemme risiko-gevinst forholdet hos en investeringsforening. Alpha bliver set som den værdi en porteføljemanager tilføjer til eller trækker fra fondens afkast.

En positiv alpha på 1 betyder, at fonden har overgået det overordnede indeks med 1%. En negativ alpha på 1 ville indikere en underpræstation på 1%.

(II) Hvis en CAPM analyse estimerer, at en portefølje skal indtjene 10% baseret på porteføljens risiko, men porteføljen faktisk tjener 15%, så vil porteføljens alpha være 5%. Dette er det ekstra afkast, som blev forudsagt af CAPM modellen.

Invested.dk