Kategori: Aktier


Udvanding

Globus 60x60Definition af begrebet ”udvanding”

Udvanding er en reduktion af ejerskabsprocenten af en aktie, som er forårsaget af en udstedelse af nye aktier. Udvanding kan også ske, når ejeren af en aktieoption (såsom medarbejderoptioner) eller andre ejere af lignende derivater udnytter deres option. Når antallet af udestående aktier stiger, så vil hver eksisterende aktionær eje en mindre, udvandet, procentdel af virksomheden, hvilket gør hver aktie mindre værd. Udvanding reducerer også indtjeningen pr. aktie.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”udvanding”

Antag, at en virksomhed har udstedt 100 aktier til 100 unikke aktionærer. Hver aktionær ejer 1% af virksomheden. Hvis virksomheden så indleder en aktieemission og udsteder 100 nye aktier til 100 nye aktionærer, så vil hver aktionær kun eje 0,5% af virksomheden hver. Den mindre ejerskabsprocent formindsker hver aktionærs stemmeret.

Udvanding er måske en mulighed, når virksomheden mangler ekstra kapital. Den potentielle fordel ved en aktieudvanding er, at den ekstra kapital, virksomheden får fra de nye udstedte aktier, kan forbedre virksomhedens rentabilitet og værdien af aktien.

Udbyttediskonteringsmodel

Globus 60x60Definition af Udbyttediskonteringsmodel

En model der bruges til at værdiansætte en aktie ved at bruge de forventede udbytter og diskontere dem tilbage til nutidsværdien. Ideen med dette er, at hvis den fundne værdi er højere end den nuværende aktiekurs, så vil aktien i teorien være undervurderet.

formel for udbyttediskonteringsmodellen

IE 60x60InvestEd forklarer Udbyttediskonteringsmodel

Denne proces har mange variationer, og den virker ikke for virksomheder, der ikke udbetaler et udbytte. Diskonteringsraten er lig den vækst, som investorer kræver af deres investering. Begrænsningen ved denne model er, at udbyttet i en virksomhed er svær at forudsige, da virksomheden selv bestemmer det. Samtidig er det svært at forudsige dets vækstrate.

Som eksempel på udbyttediskonteringsmodellen antag da en virksomhed, hvis aktiekurs ligger i 25 kr. En investor mener, at denne aktie er en god investering men vil gerne sikre sig et afkast på 12%. Hans undersøgelse viser, at virksomhedens betaler et årligt udbytte på 3 kr., der forventes at stige 4% om året. Ud fra udbyttediskonteringsmodellen beregner han nutidsværdien af det fremtidige udbytte til at være 37,50 kr. Da aktiekursen pt. ligger i 25 kr., vil det altså sige, at aktien er undervurderet ifølge modellen.

Udbrud

Globus 60x60Definition af Udbrud

En kursbevægelse der går igennem et støtte eller modstandsområde, som typisk bliver efterfulgt af stor volumen og forøget volatilitet. Tradere vil købe det underliggende aktiv, når kursen bryder over modstandsniveauet og sælge, når den bryder under støtteniveauet.

illustration af aktie i udbrud

Denne graf viser en aktie, der historisk vist har mødt modstand ved 37-niveauet. Bemærk hvordan aktien stiger hurtigt, når den bryder ud af denne modstand.

IE 60x60InvestEd forklarer Udbrud

De fleste tradere bruger grafmønstre og andre tekniske indikatorer såsom trendlinjer til at identificere mulige kandidater, der måske kan bryde ud af et modstands/støtte niveau.

Et udbrud er modsætningen til et nedbrud.

Undervurderet

Den overordnede definitionDefinition af Undervurderet

Et finansielt værdipapir eller en anden type investering, der sælges til en kurs, som er formodet at ligge under investeringens reelle værdi. En undervurderet aktie kan evalueres ved at kigge på det underliggende selskabs regnskaber og analysere dets fundamentale faktorer såsom pengestrøm, afkastningsgrad, profit og kapitalstyring for at kunne bedømme aktiens reelle værdi.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Undervurderet

At købe aktier, når de er undervurderet, er en hovedfaktor i Warren Buffetts investeringsstrategi. Det såkaldte value investing er dog ikke et bevist koncept, og der er ingen garanti for, at aktien vil stige i værdi, selvom den ser ud til at være undervurderet. Der er heller ingen korrekt måde at bestemme en akties reelle værdi på – det er i bund og grund et skønspil.

Udestående aktier

Globus 60x60Definition af Udestående aktier

Det antal af en virksomheds aktier der holdes af aktionærerne inklusiv aktieblokke, der holdes af institutionelle investorer samt begrænsede aktier, som er ejet af virksomhedens ledere og insidere. Udestående aktier vises på en virksomheds balance. Antallet af udestående aktier bruges i beregninger af eksempelvis et selskabs markedsværdi såvel som indtjening pr. aktie (EPS) og pengestrøm pr. aktie (CFPS).

En virksomheds antal af udestående aktier er ikke fast men kan derimod variere igennem tiden.

IE 60x60InvestEd forklarer Udestående aktier

Et selskabs antal af udestående aktier vil stige, hvis selskabet udsteder flere aktier. Virksomheder udsteder som regel aktier, når de vil skaffe kapital igennem en egenkapitals finansiering eller ved at udnytte medarbejderoptioner. Udestående aktier falder, hvis selskabet køber aktier tilbage fra offentligheden via et tilbagekøbsprogram.

Antallet af udestående aktier vil fordobles, hvis virksomheden laver et 1 til 2 aktiesplit. Det kan også halveres, hvis selskabet laver et omvendt 2 til 1 aktiesplit. Aktiesplits laves ofte for at justere aktiekursen, så den er inden for købsintervallet for den private investor. En fordobling af antallet af udestående aktier får også likviditeten til at stige. Omvendt, vil en virksomhed ofte lave et omvendt aktiesplit for at få aktiekursen op til minimumskravet for en børsnotering. Imens det lave antal af udestående aktier måske dæmper likviditeten, kunne det også afskrække shortsælgere, da det bliver sværere at låne aktier til shorting.

Når en virksomhed har lavet flere aktiesplits igennem årtierne, er det mest på grund af, at de har haft konstant vækst. Dette er ofte tilfældet hos blue chip aktier. Det skal dog understreges at et stigende antal aktier ikke er en garanti for succes. Virksomheden skal stadig levere indtjeningsvækst.

Selvom udestående aktier er en determinant for en akties likviditet, afhænger det stadig af aktiens ”float”. En virksomhed der har 100 millioner udestående aktier, men 95 millioner af disse aktier er ejet af insidere og institutioner, så er ”floaten” kun 5 millioner, hvilket måske begrænser aktiens likviditet.

Udbytte – Dividende

Globus 60x60Definition af Udbytte – Dividende

En fordeling af en del af virksomhedens indtjening, som er besluttet af bestyrelsen til en klasse aktionærer (A-aktie/B-aktie) Udbyttet er oftest skrevet som det antal kr., hver aktie modtager (udbytte pr. aktie). Det kan også skrives som procentdelen af den nuværende markedspris, som er kaldet direkte afkast.

Udbyttet kan udbetales som ordinært eller ekstraordinært udbytte. Ordinært udbytte sker på grundlag af det årsregnskab, der godkendes på generalforsamlingen. Ekstraordinært udbytte giver selskaber den mulighed at udbetale udbytte i løbet af året og dermed tilpasse kapitalen løbende.

IE 60x60InvestEd forklarer Udbytte – Dividende

De fleste sikre og stabile virksomheder udbetaler udbytte til deres aktionærer. Aktiekurserne på sådanne virksomheder bevæger sig måske ikke så meget, men udbyttet forsøger at udgøre dette.

Virksomheder med høj vækst udbetaler sjældent udbytte, fordi al deres profit bliver geninvesteret i forretningen for at bibeholde en vækst, der ligger højere end gennemsnittet.

Invested.dk