aktiekurser

Aktier: Derfor er Corona meget værre, end du tror

I de seneste dage er aktiekurserne faldet med en tyngde og en voldsomhed, der kun er set under finanskrisen i 2008 og under Wall Street-krakket i 1929. Alligevel har markederne stadig intet begreb om, hvad vi har i vente.

Sådan lyder den kulsorte melding fra nogle af de medier, der bliver lyttet mest til blandt hedgefund-managerer og store familiefonde i hele verden.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

”Om tre uger har vi over 1 million mennesker uden for Kina, der er smittet med corona. Regeringer og – til en vis grad – de finansielle markeder, har stadig intet begreb, hvad der er på vej,” lyder det mandag fra Erik Townsend, der driver MarcoVoices, en af de største, uafhængige podcast om makroøkonomi i verden.

Andreas Steno Larsen fra Nordea: “Selv en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank kan ikke redde aktierne”.

Allerede i slutningen af januar prøvede Erik Townsend at råbe finansmarkederne op, blot ved at lave nogle simple fremskrivninger af, hvad corona-virus, karantæne og fabrikslukninger kommer til at betyde for økonomien. Og ifølge Erik Townsend har markedet – selv efter de seneste store fald – stadig slet ikke priset katastofens omfang ind.

I gårsdagens udgave af MacroVoices bliver hans meget negative synspunkter bakket op af Juliette Declercq, der er grundlægger af det ansete finansielle analyseinstitut JDI Research. Juliette Declercq er kendt for en ekstrem pragmatisk og underbygget tilgang til det finansielle marked, og hun har en baggrund som strateg hos JPMorgan, Stone Milliner og Idalion.

“På det nuværende kursniveaer står USA foran en recession, men et ydeligere fald i indtjening, vil få udbyttet til at kollapse, og det vil betyde yderligere nedgang i aktiekurserne”, siger hun og uddyber:

”Præsident Donald Trump er fortsat i total fornægtelse. Trump vil få presset den toneangivne rente ned på nul. Men det vil ikke løse problemet. USA er ekstrem udsat i forhold til virussen, fordi landet ikke har gratis sundhedsforsikring”.

Antallet af hospitalssenge i Europa for kritisk syge. Ifølge JDI Research

For at understrege problemets omfang har Juliette Declercq fremskrevet behovet for kritisk syge sengepladser i forskellige lande efterhånden som corona – næsten uvægerligt – vil sprede sig.

”Med en eksponentiel tilvækst i antallet af corona-smittede på 22% per dag (lavt sat), vil behøvet for senge til kritisk syge på hospitalerne overstige det samlede antal af senge til kritisk syge i Europa i slutningen af marts,” skriver Juliette Declercq i en rapport om risikoen.

Manglen på sengepladser er en situation, der er særdeles kritisk og som med sikkerhed ved koste mange menneskeliv. Derfor er de europæiske og amerikanske politikere, ifølge Juliette Declercq, nødt til gribe til ekstreme metoder som det er set i Kina og nu også i Italien. Det vil sige privat karantæne, nedlukning af offentlige transport, nedlukning af fabrikker, undtagelsestilstand og i værste fald indsættelse af militæret i forsøge på at afspærre byområder.

Disse tiltag vil få ganske alvorlige konsekvenser for økonomien og derfor også for aktiekurserne.

Det samme mener Raoul Paul, der er ejer af Global Macro Investor og driver et af de største nichemedier for finansfolk, RealVision, der følges af hundredstusindvis af formuende investorer globalt. Raoul Paul frygter, at corona-virus vil afsløre et ekstremt skrøbeligt finansielt system, der i sidste ende kan lede til kollaps blandt europæiske banker med uoverskuelige følger.

”Vi står midt i meget bekymrende tider. Vær forsigtig. Vi er stadig meget tidligt i forløbet,” skriver han på sin Twitter-profil.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

De fleste danske finansfolk går ikke så vidt i deres forudsigelser, og her prøver man fortsat at holde hovedet koldt. Men markedsstrateg Andreas Steno Larsen fra Nordea er dog alligevel ganske bekymret.

Derfor er corona “Ikke bare en influenza”. Det er både mere smitsom og mere dødelig.

”Måske kommer vi i Vesten til at bokse med virussen længere end Kina gjorde? Sådan ser det unægteligt ud, når man vurderer Virus-data i øjeblikket. Vores basis-scenarie er derfor, at vi skal indstille os på yderligere rejse-restriktioner, karantæner og andre lignende inddæmningstiltag for at forhindre virussen i at sprede sig for hurtigt. Dette kommer selvfølgelig ikke uden mærkbare økonomiske efterspørgselskonsekvenser, og det er dem som aktiemarkedet reagerer på i øjeblikket. Massive finans- og pengepolitiske lempelser er formentlig nødvendige,” siger Andreas Steno Larsen til invested.dk og understreger:

“Selv en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank kan ikke redde aktierne i denne omgang. Virusinddæmning er nøglen!”

Til de meget aktive og erfarne tradere foreslår Juliette Declercq fra JDI Research følgende strategi i forhold til den nuværende krise:

Stay super defensive via long UST 2yr (from
1.59%) and long EUR/BRL (from 4.28 for USD/BRL and 1.1113 for EUR/USD).
Stay liquid. Use Biden victory type rallies to offload risk. Look to add to our
defensive portfolio by re-selling USD/JPY at 106.75.

Du kan få ugentlige live webinare om børsmarkedet og mange flere relevante nyheder om aktierne her og nu som gratis medlem af invested.dk

Det store amerikanske Dow Jones-indeks:

Del denne artikel

Invested.dk